Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongressen kalder Zuckerberg til møde om Facebook-skandale

Facebooks topleder er officielt blevet bedt om at aflægge forklaring om datamisbrug.

Et udvalg i Repræsentanternes Hus har sendt en formel invitation til Facebooks topleder, Mark Zuckerberg, om at aflægge forklaring om misbrug af data fra 50 millioner amerikanske profiler. Reuters/Stephen Lam
Et udvalg i Repræsentanternes Hus har sendt en formel invitation til Facebooks topleder, Mark Zuckerberg, om at aflægge forklaring om misbrug af data fra 50 millioner amerikanske profiler. Reuters/Stephen Lam

Et udvalg i Repræsentanternes Hus har sendt en formel invitation til Facebooks topleder, Mark Zuckerberg, om at aflægge forklaring om misbrug af data fra 50 millioner amerikanske profiler.

»Der vil ved høringen være fokus på indsamling og salg af personlige oplysninger fra over 50 millioner af Facebooks brugere - muligvis uden deres vidende eller billigelse og i strid med Facebooks politik,« skriver republikaneren Greg Walden, som leder energi- og handelsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Invitationen til Zuckerberg er også underskrevet af andre af udvalgets medlemmer, deriblandt ledende demokrat Frank Pallone.

Udvalget meddelte torsdag, at en orientering fra Facebook havde ladet mange spørgsmål stå ubesvaret hen.

»Selskabet har været for fokuseret på de positive aspekter og ikke nært så årvågne over for de negative,« sagde Campell Brown, der er chef for Facebooks afdeling for nye partnerskaber, til udvalget. Det skriver Financial Times.

Hun sagde yderligere, at det måske ikke var Facebooks klogeste træk at true med at sagsøge den britiske avis The Guardian, for at afsløre at Cambridge Analytica havde fået personlige data om 50 millioner brugere uden deres tilladelse.

Browns indrømmelse kom dagen efter, at Zuckerberg kom med sine første offentlige kommentarer om skandalen, der har sendt selskabets aktiekurs ned.

Angiveligt har Cambridge Analytica brugt de mange data til at påvirke amerikanske vælgere op til præsidentvalget i 2016.

Facebook har afvist, at firmaet har gjort noget ulovligt. Virksomheden har også afvist beskyldninger om utilstrækkelig håndtering af brugerdata.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.