Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konflikten i Venezuela har spredt sig til arbejdspladser: »Det er som splittet i to lande«

Konflikten i Venezuela har spredt sig til arbejdspladser, hvor ansatte må vælge side, lyder det fra konsulat.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er i politisk konflikt med oppositionen, der styrer parlamentet. / AFP PHOTO / RONALDO SCHEMIDT
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er i politisk konflikt med oppositionen, der styrer parlamentet. / AFP PHOTO / RONALDO SCHEMIDT

Caracas. For omkring to uger siden blev der varslet en generalstrejke i Venezuela i protest mod regeringen. Bag strejken stod både arbejdsgivere og fagforeninger.

Derfor fik medarbejderne lov til at vælge selv: Vil du strejke eller ej?

Valget er et symbol på, hvordan den politiske konflikt i landet har bevæget sig ud i befolkningens hverdag. Det fortæller Per Jensen, der er kommerciel rådgiver på det danske konsulat i Venezuela.

- Samfundet er splittet op i to grupper. Det er som at leve i to forskellige lande, siger han.

- Ser man på de offentlige tv-kanaler, viser de et helt anderledes billede, end det man kan se på andre kanaler, Twitter og andre sociale netværk. Hver part holder selvfølgelig fast på, at deres opfattelse er korrekt.

På den måde afspejler befolkningen splittelsen, der når op i det politiske system, hvor flertallet i parlamentet og præsidenten står på hver deres side.

- I øjeblikket er der to stater i staten, hvor den ene ikke anerkender den anden og vice versa, siger Per Jensen.

Landets præsident, Nicolas Maduro, er i politisk konflikt med oppositionen, der styrer parlamentet. Konflikten tog ifølge Per Jensen fart i december 2015, da oppositionen vandt parlamentsvalget.

Inden det nyvalgte parlament trådte til, nåede det siddende parlament at vælge en række højesteretsdommere, der er loyale overfor præsidenten.

Selv samme højesteret betvivlede derefter valget af det nye parlament. Domstolen mente ikke, at parlamentet var gyldigt til at skrive lovgivning, forklarer Per Jensen.

Da parlamentet gjorde det alligevel, blev det dømt for foragt for domstolen. Siden har præsidenten udskrevet valg til en forsamling, der skal skrive forfatningen om.

Det valg modsatte oppositionen sig, og landet var kastet ud i en politisk konflikt med demonstrationer og strejker til følge.

- Særligt de dage, hvor der var arbejdsnedlæggelse, var det svært at komme rundt, siger Per Jensen.

- Der blev sat barrikader op ved de vigtigste færdselsårer. Det besværliggjorde adgangen til at komme på arbejde. Der blev sat forhindringer op, så man ikke kunne komme rundt i byen.

Slutningen af denne uge har været fredelig efter uro i dagene omkring valget søndag, beskriver Per Jensen.

Der er dog varslet demonstrationer fredag middag lokal tid som følge af den nyvalgte forsamlings første møde. De var dog ikke begyndt, da Ritzau talte med Per Jensen fredag klokken kvart i et lokal tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.