Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konference kickstarter fredsforhandlinger

Mødet i Annapolis om fred i Mellemøsten kom godt fra start: Israel og palæstinenserne blev enige om et fælles dokument, just før præsident Bush skred ind i Naval Academys grandiose Memorial Hall. Bush tilbød sin fulde støtte, men understregede, at dette kun er begyndelsen.

USAs præsident Bush ser til, mens Israels premierminister, Ehud Olmert (th.) og den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, i går gav hånd under åbningen af Annapolis-mødet. For at dvæle ved øjeblikket og understrege dets signifikans gentog parterne håndtrykket og holdt et øjeblik hinandens hænder.
USAs præsident Bush ser til, mens Israels premierminister, Ehud Olmert (th.) og den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, i går gav hånd under åbningen af Annapolis-mødet. For at dvæle ved øjeblikket og understrege dets signifikans gentog parterne håndtrykket og holdt et øjeblik hinandens hænder.

ANNAPOLIS: Med et symbolsk håndtryk blev lederne fra USA, Israel og de palæstinensiske områder i går enige om øjeblikkeligt at tage fat på fredsforhandlinger, som kan føre til dannelsen af en palæstinensisk stat. For at dvæle ved øjeblikket og understrege dets signifikans gentog parterne håndtrykket og holdt et øjeblik hinandens hænder.

Bush annoncerede den længe ventede erklæring ved åbningen af den såkaldte Annapolis-konference i USA, hvor op mod 50 stater og organisationer deltog, herunder 12 arabiske lande. Parterne havde til sidste øjeblik diskuteret ordlyden af erklæringen, og det var uvist, om de var nået til enighed, frem til det øjeblik Bush gled ind på podiet i den majestætiske Memorial Hall på Naval Academy i Annapolis.

»Vi er blevet enige om øjeblikkeligt at lancere god tro og bilaterale relationer for at kunne udforme en fredstraktat om alle udestående emner, inklusive kerneemner, uden undtagelse,« sagde Bush, der læste op fra et fælles dokument.

Han pointerede, at parterne er enige om at nå en aftale inden udgangen af 2008, hvor Bushs præsidentperiode ophører. Den palæstinensiske præsident Abbas remsede senere de centrale, følsomme final status-emner op:

»I morgen vil vi starte udførlige og dybe forhandlinger om alle emner om den endelige status: inklusive Jerusalem, flygtninge, grænser, bosættelser, vand og sikkerhed med videre,« sagde han.

Repræsentanter fra begge sider vil første gang mødes den 12. december, og præsident Abbas og den israelske premierminister, Ehud Olmert, vil mødes ugentligt.

Smertefulde indrømmelser
Bush forpligtede sig med sin tale i en grad han ikke hidtil har gjort til at engagere sig i fredsprocessen: »Vores arbejde er at opfordre parterne til at gøre denne indsats – og til at give dem den støtte, de har brug for for at få succes,« sagde han.

Bush blev efterfulgt af præsident Abbas, der med en passioneret appel til Israel sagde, at krig og terrorisme var fænomener, »der tilhørte fortiden«.

»Det er på tide, at cyklussen af blod, vold og besættelse ophører,« sagde Abbas. »Det er på tide, at dette torturerede land, som er blevet kaldt landet af kærlighed og fred, lever op til dets navn.«

Samtidig gav Abbas dog ingen hints om, at palæstinenserne ville være villige til at gå på kompromis med nogle af deres kerneinteresser:

»Jeg har ret til her åbent og uden tøven at forsvare mit folks ret til at se et nyt morgengry,« sagde Abbas.

Israels præsident Olmert pointerede i sin tale, at Israel tilbød en udstrakt hånd til fred, til trods for alle dets sikkerheds-bekymringer.

»Vi vil adressere alle centrale emner,« sagde Olmert. »Jeg nærer ingen tvivl om, at den realitet, som blev formet i vores region i 1967, vil ændre sig på den mest betydningsfulde måde. Jeg ved det, og vi er klar til det.«

»Vi vil have fred,« messede Olmert. »Vi forlanger, at terroren, beskyldningerne og hadet ophører. Vi er klar til at give smertefulde indrømmelser.«

Begyndelsen på fred
I praksis har mødets værter dog forsøgt at holde forventningerne til resultater på nulpunktet, fordi det netop kan blive vanskeligt for parterne at gøre indrømmelser. Kulissen for mødet er præget af, at alle tre ledere lider under svag opbakning og mistillid fra deres respektive vælgere.

Ehud Olmert er stækket af højrefløjen og religiøse israelske røster. Præsident Abbas er svækket af, at han reelt kun har herredømme over Vestbredden, ikke over Gaza, som islamiske Hamas erobrede i juni. For amerikanerne gælder det, at tiltroen til præsident Bush ligger i ruiner, efter det skæbnesvangre eventyr i Irak, og hverken Bush eller udenrigsminister Condoleezza Rice har hidtil viet Mellemøst-agendaen særlig stor interesse.

Som et tegn på, hvor svære forhandlingerne bliver, brød der vold ud under demonstrationer på Vestbredden, selv mens lederne udlagde deres visioner. Mindst én blev dræbt.

Præsident Bush talte i den pompøse Memorial Hall under et flag med inskriptionen: »Opgiv ikke flaget«. Han pointerede, at tirsdagens møde kun var begyndelsen på en fredsproces – ikke dens konklusion.

»For det første er tiden rigtig, fordi palæstinenserne og Israel har ledere, der er opsatte på at få fred. For det andet er timingen gunstig, fordi en kamp er på vej om fremtiden i Mellemøsten, og vi må ikke lade ekstremisterne sejre. For det tredje er timingen god, fordi verden forstår, hvor nødvendigt det er at støtte disse forhandlinger.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.