Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommissæren, der svinger demokrati-pisken over Polen

En liberal avis i Polen har netop kåret ham som »årets person« for sine livtag med demokratiets tilstand i landet. Den polske regering ser derimod EU-kommis-sær Frans Timmermans som selve problemet.

BMINTERN - European Commission First Vice-President Frans Timmermans attends a debate at the European Parliament in Strasbourg February 11, 2015. REUTERS/Vincent Kessler (FRANCE - Tags: POLITICS HEADSHOT)
BMINTERN - European Commission First Vice-President Frans Timmermans attends a debate at the European Parliament in Strasbourg February 11, 2015. REUTERS/Vincent Kessler (FRANCE - Tags: POLITICS HEADSHOT)

Selv Margrethe Vestager måtte se sig slået i popularitet, da de nye EU-kommissærer skulle gennem høringer i Europa-Parlamentet i efteråret 2014. For den daværende hollandske udenrigsminister, Frans Timmermans, tog Bruxelles med storm, da han svarede på spørgsmål på hele fem forskellige sprog – engelsk, fransk, hollandsk, italiensk og tysk – flydende og med talrige referencer til Europas historie og citater fra fransk litteratur, som Timmermans har en universitetsgrad i.

På de polske spørgsmål måtte han godt nok svare på engelsk, men først efter et par høflighedsfraser på polsk, for som russisktalende – sprog nr. seks – havde Timmermans også lært sig et par polske gloser.

Timmermans havde fået jobbet som næstkommanderende i EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker, herunder opgaven med at sikre, at EUs kerneværdier som demokrati, uafhængige domstole og mediefrihed bliver overholdt i alle medlemslandene.

Og Timmermans gav et så passioneret forsvar for de værdier, at formanden for borgerrettighedsudvalget, Claude Moraes, slet ikke kunne dæmpe sin begejstring efterfølgende.

»Denne mand er ikke bare en robot,« lød det anerkendende fra Moraes til European Voice.

Kun polske Kazimierz Michał Ujazdowski fra Lov og Retfærdighedspartiet, der dengang sad i den polske opposition, gik kritisk til Timmermans og spurgte især til kommissærens syn på abort; et område, hvor Lov og Retfærdighedspartiet ønsker flere restriktioner.

Her var kimen allerede lagt til det, der, efter at Lov og Retfærdighedspartiet kom til magten i 2015, har udviklet sig til en benhård kamp mellem den polske regering på den ene side og Timmermans, EU-Kommissionen og de fleste EU-lande på den anden side.

Konfrontation

EU-Kommissionen med Timmermans i spidsen forsøger at få den polske regering til droppe en række ændringer af forfatningsdomstolen, der ifølge såvel domstolen som EU-Kommissionen er et forsøg på at stække domstolens uafhængighed og dermed er i strid med de grundlæggende værdier i EU for retsstatens principper.

Efter mere end et års tovtrækkeri er der dog ikke sket de store fremskridt, men tidligere på måneden bad et flertal af EU-landene på et ministerrådsmøde Polen om at respektere EU-Kommissionens anbefalinger til, hvordan Polen igen kan leve op til de grundlæggende værdier.

I weekenden svarede den polske regering så igen, da udenrigsminister Witold Waszczykowski sagde til Politico, at der ingen spændinger er mellem Polen og EU eller mellem Polen og EU-Kommissionen, som den polske regering ellers gerne ser få mindre magt. Nej, problemet er alene mellem Polen og Timmermans, lod Waszczykowski forstå.

Mens den nationalkonservative polske regering fortsat har en betydelig opbakning i landet, er forspringet til det store liberale oppositionsparti, Borgernes platform, ifølge meningsmålingerne skrumpet ind. Lige nu ligner det dødt løb, hvis der skulle være valg, i et klart tegn på, at regeringens kurs i høj grad splitter polakkerne. Således blev Timmermans tidligere på måneden kåret som »årets person« af den liberale avis Gazeta Wyborcza.

Waszczykowski og den polske regering må desuden se med bange anelser på Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, der har lovet at sætte hårdt mod hårdt over for de EU-lande, som ikke respekterer de fælles spilleregler. Og Macron har specifikt nævnt Polen.

Efter ministerrådsmødet, hvor Polen blev bedt om at rette ind, kunne EUObserver fortælle, at det især var Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien og Sverige, som havde talt hårdt mod den polske regering, mens netop Ungarn og Tjekkiet havde forsvaret Polen.

Mens sanktioner næppe er en mulighed, fordi Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har sagt, at han vil blokere for det, har Frankrig, Tyskland og de andre store nettobetalere til EU dog et andet og endnu stærkere kort i ærmet over for Polen. Når fremtidens budget uden Storbritannien skal lægges, vil disse lande kunne ramme nettomodtagere som Polen og Ungarn hårdt, og det er Macron klar til.

Det kan give Timmermans et rygstød i en kamp, der er afgørende af principielle årsager, men også fordi han har øjnene rettede mod at afløse Jean-Claude Juncker som kommissionsformand, hvis posten kan tilfalde en social­demokrat næste gang.

De hollandske socialdemokraters katastrofale valg i marts har dog vanskeliggjort vejen til den øverste kommissionspost for Timmermans, fordi den manglende folkelige opbakning til Timmermans’ parti vil blive brugt af andre politikere med spidse albuer, der vil have topposten, når den skal besættes i 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.