Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Komitéflertal vil stille Brasiliens præsident for rigsret

Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, er kommet et skridt nærmere en rigsretssag mod hende.

Et flertal i en komité i den brasilianske kongres har mandag stemt for, at der er grundlag for at indlede en rigsretssag mod landets præsident, Dilma Rousseff, på mistanke om, at hun skulle have overtrådt budgetlove for at sikre sig et genvalg i 2014.

Med stemmerne 38-27 gav komitéen grønt lys til en eventuel rigsretssag. Det er nu op til samtlige medlemmer af underhuset i kongressen at afgøre, om Dilma Rousseff skal granskes i en rigsretssag.

Hvis to tredjedele af medlemmerne stemmer for, vil spørgsmålet blive sendt videre til senatet. Dilma Rousseff vil blive suspenderet fra præsidentposten, hvis et simpelt flertal i senatet stemmer for.

Spørgsmålet om en rigsretssag mod Rousseff har delt de 200 millioner brasilianere, og ledelsen af Sydamerikas største økonomi står reelt i stampe.

Det kræver 342 stemmer i underhuset, der formentlig stemmer søndag, at godkende rigsretssagen.

Ifølge nyhedsbureauet AFP viser den seneste rundspørge blandt de 513 medlemmer af underhuset, at 292 vil stemme for, mens 115 er imod. For at undgå en rigsretssag skal 172 stemme nej til at gå videre med sagen.

Dermed ligger præsidentens videre skæbne i hænderne på de 96 personer, der endnu ikke har taget stilling eller ikke ønsker at oplyse deres holdning.

Ifølge AFP venter politiet, at der vil dukke op til 300.000 demonstranter op, når der skal stemmes i underhuset. Flere end 4000 politifolk og brandmænd vil ifølge nyhedssiden G1 blive sat på gaden for at holde styr på de fremmødte.

En rigsretssag kan komme til at betyde afslutningen på 13 år med Arbejderpartiet ved regeringsmagten.

Den nuværende vicepræsident i Brasilien, Michel Temer, vil blive fungerende præsident - i første omgang i 180 dage - hvis en rigsretssag indledes.

Hvis Rousseff helt skal fjernes fra præsidentposten, kræver det, at to tredjedele af senatsmedlemmerne stemmer hende ud.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.