Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Komité i USA-senat sender klimaskeptiker nærmere toppost

Miljøkomité i Senatet har stemt for, at delstaten Oklahomas justitsminister, Scott Pruitt, skal være EPA-chef.

Scott Pruitt, som mange i USA kalder klimaskeptiker, er rykket et stort skridt nærmere posten som chef for USA's miljøstyrelse (EPA).

Det er sket, efter at en miljøkomité i Senatet ved en afstemning med stemmerne 11-0 har underkendt Demokraternes boykot af den nominerede, skriver NBC News.

Han er endnu ikke formelt godkendt.

Pruitt er justitsminister i delstaten Oklahoma. Han har betvivlet, at mennesker har påvirket forandringer af klodens klima. Forskere har i årevis påvist, at mennesket påvirker disse forandringer.

For nylig har han dog modereret den holdning. Fortsat med forbehold.

- Forskningen fortæller os, at klimaet forandrer sig. Mennesker påvirker på en eller anden måde den forandring, sagde Scott Pruitt under sin høring.

Under høringen i Senatet sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er svært at måle omfanget af denne påvirkning.

Modstandere har peget på, at Pruitt har brugt det meste af sin tid som justitsminister på at bekæmpe det agentur, han nu skal stå i spidsen for.

I sin officielle biografi beskriver Pruitt sig selv som "en ledende fortaler for at bekæmpe EPA's aktivistiske dagsorden".

Mange republikanere er vrede over, at EPA under præsident Barack Obama har indført en række begrænsninger for kulkraftværkers udledning.

Det er afgørelser, som Kongressen ikke har haft indflydelse på.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.