Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kölns politi anklages for racisme nytårsnat: »Der er nu engang ikke tale om blonde, unge kvinder«

Efter massetilbageholdelse af nordafrikanere nytårsnat anklages Kölns politi for racisme.

Politifolk og ikke ret mange andre fyldte i år pladsen foran hovedbanegården i Köln nytårsaften.
Politifolk og ikke ret mange andre fyldte i år pladsen foran hovedbanegården i Köln nytårsaften.

Det var race-profilering af værste skuffe da politet i Köln målrettet tilbageholdt og kontrollere unge mænd med nordafrikansk udseende, og det var regulær racisme fra politiets side at omtale dem som »nafrier«.

Sådan lyder nogle af anklagerne mod politiet i Köln, som var udkommanderet i stort tal, og som op til nytårsaften og i løbet af nytårsnat tilbageholdt og kontrolerede identiteten hos hundredvis af nordafrikanske unge mænd.

»At tilbageholde og kontrollere mennesker på baggrund af deres oprindelse eller nationalitet er også kendt som »racial profiling«. Det er en praksis, der krænker det grundlæggende forbud mod diskrimination forankret i folkeretten og de europæiske menneskerettigheder, ligesom det er i strid med den tyske grundlov,« skriver Amnesty International på sin tyske hjemmeside for koordinationsgruppen for politiovergreb.

Amnesty International kræver en grundig gennemgang af politiindsatsen i Köln nytårsaften.

Baggrunden for den massive indsats er sexovergrebene nytårsnat for et år siden, da mere end tusinde kvinder blev forulempet i og omkring hovedbanegården og domkirkepladsen i Köln. I år kunne kvinderne i store træk gå i fred, til gengæld var forsamlingsfriheden begrænset i store dele af Köln, og det lagde en dæmper på festlighederne.

Flere politikere tilslutter sig anklagerne om »race-profilering«, og samtidig har Kölner-politiet fået ørerne i mediemaskinen for at have brugt udtrykket »nafri« om de tilbageholdte unge nordafrikanske mænd.

»Det er helt uacceptabelt, at en statslig myndighed som politiet bruger nedværdigende gruppebetegnelser som »nafrier« om nordafrikanere,« sagde formanden for De Grønne, Simone Peter, til Rheinischen Post.

Udtrykket »nafri« blev brugt i et tweet fra politiet i Köln, der før nytårsaften tilbageholdt hundredvis af unge mænd med nordafrikansk udseende.

(På hovedbanegården bliver netop nu flere hundrede nafrier kontrolleret)

På politiets facebookside blev samme billede lagt op en time senere, dog med en anden tekst: »Ved hovedbanegården har vi tilbageholdt flere hundrede personer, der tilsyneladende stammer fra Afrika«

Politidirektør Jürgen Mathies forsvarer sine politifolks fremgangsmåde og den overordnede strategi med at gå efter både grupper og enkeltpersoner med »mistænkelig adfærd«. Og ja, deres udseende spillede åbenbart også en rolle.

»Det er nu engang sådan, at vi har dannet os et bestemt indtryk ud fra beskrivelserne sidste nytårsnat, og vi har lært noget af årets politioperationer i det hele taget om, hvilke personer det betaler sig at kontrollere. Og der er altså ikke tale om gråhårede, ældre mænd eller blonde, unge kvinder,« siger Jürgen Mathies til det regionale dagblad Kölner Stadt-Anzeiger

Han lægger sig dog fladt og undskylder brugen af ordet »nafri«.

»Det er et meget beklageligt udtryk at bruge i denne sammenhæng,« sagde politidirektøren i et interview med TV-stationen WDR, hvor han samtidig forklarer, at forkortelsen bruges internt i politiet i stedet for nordafrikaner, og at det derfor ikke hører til i den offentlig omtale.

Som Berlingske rapporterede sidste år, blev udtrykket kendt af offentligheden, da et internt arbejdspapir for politiet i Köln viste, at betjente blev rådet til særlig agtpågivenhed, når de skulle nærme sig »nafrierne«.

Siden nytårsnat trender #nafri på Twitter, først blandt tysksprogede  og siden også på engelsk siden en engelsksproget Deutsche Welle-artikel om sagen røg til tops på social linking sitet Reddit, hvor topkommentaren er »Men det virkede jo«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.