Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kolera-udbrud i Yemen har på 17 dage kostet 115 livet

For anden gang i løbet af et år er kolera brudt ud i det krigshærgede Yemen.

Et udbrud af kolera i Yemen har kostet 115 mennesker livet. 8500 personer menes at være smittet med sygdommen.

Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hospitaler i landet kæmper for at håndtere de mange patienter, der strømmer ind for at få behandling.

- Vi står lige nu over for et alvorligt udbrud af kolera, siger ICRC-driftschef Dominik Stillhart på et pressemøde i Yemens hovedstad, Sanaa.

Yemens sundhedsministerium har registreret 115 dødsfald på grund af kolera fra 27. april til og med lørdag.

Flere end 8500 tilfælde af mulig smitte er blevet noteret i samme periode. Det er en drastisk stigning i forhold til tal fra tidligere uger.

Hospitaler kæmper derfor for at følge med.

- Der ligger op til fire kolerapatienter i én seng, siger Stillhart.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er bekymret over udviklingen.

Frygten går på, at udbruddet af den smitsomme mavetarmsygdom kommer helt ud af kontrol i et land, hvor hospitaler er blevet bombet under den igangværende krig.

Det er anden gang i løbet af mindre end et år, at Yemen er ramt af et udbrud af kolera.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.