Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Koalitionen: Vi har ødelagt Islamisk Stats kommandocenter i Mosul

Amerikanskledet koalition har ødelagt bygning i det vestlige Mosul, hvor Islamisk Stat havde kontrolcenter.

Den amerikanskledede koalition i Irak meddeler lørdag, at dens styrker har ødelagt en bygning i det vigtigste hospitalskompleks i den vestlige del af storbyen Mosul, hvor Islamisk Stat havde et kommandocenter.

Den militante gruppe afviser meldingerne. I stedet siger den i en erklæring på internettet, at fredagens angreb kostede 18 mennesker livet - de fleste af dem kvinder og børn. 47 meldes såret.

Uafhængige medier har ikke adgang til det vestlige Mosul, som er under Islamisk Stats kontrol.

Islamisk Stat er i al væsentlighed belejret i den vestlige del af Mosul sammen med 650.000 civile.

Ifølge koalitionen anvendte Islamisk Stat den femetagers bygning, som blev ødelagt, til militært kommandocenter og kontrolcenter.

»Koalitionen har ved hjælp af efterretninger, overvågning og rekognosceringer kunnet fastslå, at bygningen ikke blev brugt som hospital. Der var ikke længere var civile på stedet,« hedder det i en erklæring fra koalitionen.

Angrebet skete efter, at de militante havde gemt sig blandt civile i den vestlige del af Mosul. Her har de har gemt våben i hospitaler, skoler og kirker.

Irakiske sikkerhedsstyrker indtog i midten af januar universitetsområdet, da de fik kontrol over hele den østlige del af byen. Den har i to og et halvt år været besat af Islamisk Stat.

Hele operationen omkring Mosul involverer ifølge irakiske militærkilder omkring 100.000 soldater. De kommer både fra den irakiske hær, kurdiske militser og shiamilitser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.