Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Koalition: Missiler fra Yemen har dræbt egypter i Riyadh

Houthi-oprørere fra Yemen står bag et missilangreb, der søndag har dræbt en og såret to, siger koalition.

Her ses et ballistisk missil, efter at det er affyret fra et ukendt sted i Yemen med kurs mod den saudiske hovedstad, Riyadh, i december sidste år. Reuters/Handout/arkiv
Her ses et ballistisk missil, efter at det er affyret fra et ukendt sted i Yemen med kurs mod den saudiske hovedstad, Riyadh, i december sidste år. Reuters/Handout/arkiv

Riyadh. Missiler fra Yemen har søndag dræbt en egyptisk beboer i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, kort før midnat.

Missilerne sårede desuden to andre egyptiske beboere.

Det oplyser den saudiskledede militærkoalition ifølge det statslige nyhedsbureau SPA.

Koalitionen hævder, at houthi-oprørere står bag angrebet, der skete på tærsklen til treårsdagen for koalitionens indgriben i Yemen.

- Luftforsvarets styrker har opfanget og ødelagt syv ballistiske missiler affyret mod kongeriget, rapporterer den saudiske kanal Al-Akhbariya ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig oplyser en talsmand for koalitionen ifølge SPA, at missilerne ramte en beboelsesejendom i Riyadh. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Denne aggressive og fjendtlige handling fra den iranskstøttede houthi-bevægelse viser, at det iranske regime fortsætter med at støtte den væbnede gruppe med militære kapaciteter, siger talsmand Turki al-Malki.

De iranskstøttede houthi-oprørere hævder ifølge AFP, at deres mål for angrebet var lufthavnen King Khalid International Airport i Riyadh

Angrebet er det seneste i en række af missiler affyret af houthi-oprørere mod Riyadh siden november sidste år.

Da houthierne tog magten i Yemens hovedstad, Sanaa, i september 2014, søgte præsident Abd Rabbo Mansour Hadi og hans sunnimuslimske regering i første omgang tilflugt i havnebyen Aden. Siden flygtede de i eksil i Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien gik i krig mod houthi-bevægelsen 26. marts 2015 med det mål at få genindsat præsident Hadi.

Siden er over 9200 mennesker dræbt, tre millioner sendt på flugt fra deres hjem og 22 millioner mennesker afhængige af nødhjælp fra internationale organisationer.

Mange yemenitter lever på sultegrænsen, skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.