Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Knap halvdelen af Afghanistans børn går ikke i skole

Over 3,7 millioner børn i alderen 7 til 17 år går ikke i skole - 2,7 millioner af dem er piger.

Uddannelse af børn er den vigtigste udvikling i alle menneskelige samfund. Det er det vigtigste redskab til at bekæmpe krig, fattigdom og arbejdsløshed, siger Unicef. Men op mod halvdelen af alle Afghanistans børn går ikke i skole. Tariq Mahmood/Ritzau Scanpix
Uddannelse af børn er den vigtigste udvikling i alle menneskelige samfund. Det er det vigtigste redskab til at bekæmpe krig, fattigdom og arbejdsløshed, siger Unicef. Men op mod halvdelen af alle Afghanistans børn går ikke i skole. Tariq Mahmood/Ritzau Scanpix

Op mod halvdelen af alle Afghanistans børn går ikke i skole på grund af forværret sikkerhed, fattigdom og kønsdiskriminering, siger FN i en ny rapport.

Antallet af børn, som ikke har mulighed for at gå i skole, er på det højeste niveau siden 2002 - året efter den amerikanskledede invasion af Afghanistan, hvor det kvindeundertrykkende Taliban blev fjernet fra magten.

Det er stadig mest piger, som ikke får nogen skolegang.

»Over 3,7 millioner børn i alderen 7 til 17 år går ikke i skole - 2,7 millioner af dem er piger,« siger undervisningsminister Mirwais Balkhi.

»Uddannelse af børn er den vigtigste udvikling i alle menneskelige samfund. Det er det vigtigste redskab til at bekæmpe krig, fattigdom og arbejdsløshed,« siger hun.

I april i år satte militante ild til to skoler, og udbredt vold har ført til lukninger af hundredvis af privatskoler. Børneægteskaber og mangel på kvindelige lærere er også faktorer, som er med til at holde piger uden for klasseværelserne.

Taliban, som kæmper for at få fjernet den amerikanske-støttede, demokratisk valgte regering, er stærkt imod uddannelse af piger, og trusler fra Islamisk Stat har ført til lukninger af en del skoler i landet.

»Når børn ikke går i skole, øges faren for at de bliver misbrugt, udnyttet eller rekrutteret,« siger en talsmand for Unicef.

Uden at nævne Taliban eller Islamisk Stat siger Adele Khodr fra Unicef, at det ikke er nogen farbar vej frem for Afghanistan, hvis man fortsætter som hidtil.

»Business as usual er ikke en mulighed længere, hvis vi stiler efter at sikre skolegang eller uddannelse til hvert barn,« pointerer Adele Khodr.

En teenagepige ved navn Ziwar, som er fra den centrale provins Daikundi, der er en af de sikreste provinser i Afghanistan, siger, at hun gik i skole, til hun var 14 år.

»Jeg kan læse og skrive. Jeg kan skrive et brev,« siger hun og tilføjer, at hun læser bøger og ønske at videreuddanne sig.

»Jeg vil læse videre. Jeg vil være læge,« siger hun.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.