Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klimaforandringer får havskildpadder til kun at udklække hunner

Klimaforandringer har gjort, at en af verdens største bestande af grønne havskildpadder nu domineres af hunner.

Den store bestand på over 200.000 redeliggende havskildpadder ved det nordlige Great Barrier Reef i Australien risikerer at kollapse, hvis der ikke rettes op på kønsfordelingen.

Det viser ny forskning, som WWF har deltaget i, og som er publiceret i tidsskriftet Current Biology. Udviklingen bekymrer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

»Denne ikoniske art er i forvejen truet på alle fronter. Masseblegning af koralrevene, hvor skildpadderne finder føde, krybskytteri, forurening, byggeri ved kysterne og fiskeri, hvor skildpadderne drukner i fiskernes trawl,« siger han.

Højere temperaturer, som følge af klimaforandringer i det nordlige Queensland, er årsag til den ulige fordeling af kønnet hos havskildpadderne.

Ungernes køn bestemmes nemlig af, hvilken temperatur æggene har, når de klækkes. Så når sandet på strandene, hvor skildpadderne har rede, er varmere, resulterer det i flere hununger.

På de varmere strande ved Great Barrier Reef er over 99 procent af ungerne og 86 procent af de voksne skildpadder hunner, viser den nye forskning.

På de koldere strande er kønsskævheden mindre. Her er andelen af hunner på mellem 65 og 69 procent.

Den grønne havskildpadde, også kaldet suppeskildpadde, er den næststørste art af havskildpadde.

Hvis arten ikke skal uddø, mener Bo Øksnebjerg, at der skal handles med det samme, og WWF arbejder på kortsigtede løsninger på problemet.

»Med udgangspunkt i vores nye viden arbejder vi nu på lavpraktiske løsninger, som kan redde dyrene nu og her. En af mulighederne kan være at sætte skyggenet op på strandene, som kan sænke temperaturen i rederne.«

»Men på lang sigt skal vi jo have løst det her problem, og vi er nødt til at få temperaturerne ned på det niveau, hvor de hører til,« siger Bo Øksnebjerg.

Den grønne havskildpadde har i mange år stået på organisationen IUCN's liste over truede dyrearter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.