Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinesisk skib bliver det første gennem udvidet Panamakanal

Et kæmpestort kinesisk fragtskib bliver det første skib, der søndag sejler igennem den udvidede Panamakanal.

Panama City. Søndag markeres færdiggørelsen af udvidelsen af Panamakanalen, når et kinesisk fragtskib, der til lejligheden er blevet omdøbt til Cosco Shipping Panama, sejler igennem kanalen i et nyt spor fra Atlanterhavet til Stillehavet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udbygningen af den 102 år gamle kanal har stået på i ti år, og med et nyt og tredje spor, der er bredere end de to gamle, er der nu plads til, at dobbelt så mange skibe kan komme igennem. Dermed undgår skibene den lange sejlads syd om Sydamerika.

- Det er en historisk dag for landet, siger Panamas præsident, Juan Carlos Varela.

Flere statsoverhoveder og udenlandske berømtheder er inviteres til indvielsen. USA, som færdiggjorde projektet i 1914, vil være repræsenteret i form af den amerikanske vicepræsident, Joe Bidens, hustru, Jill Biden, samt den amerikanske ambassadør i Panama.

USA og Kina er de to lande, som hyppigst bruger kanalen, og udvidelsen af den forventes at komme den kommercielle trafik mellem Nordamerika og Asien til stor gavn.

Udvidelsen har stået på siden 2007 og er undervejs blevet to år forsinket. Den har kostet mindst 5,5 milliarder dollar svarende til knap 37 milliarder kroner.

Den nye sejlrende kan håndtere skibe på op til 366 meters længde og 49 meters bredde.

Over én million skibe er sejlet igennem det, der anses som en verdenshistorisk ingeniørbedrift og ændrede skibshandlen med sin rute uden om Sydamerikas sydspids.

Fem procent af al verdenshandel til søs sejler stadig igennem smutvejen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.