Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinesisk jubel over kuglepensgennembrud

Riget i midten er ubetinget verdens største producent af kuglepenne, men har aldrig kunne fremstille spidsen – indtil nu. I de kinesiske medier er kuglepennen gået fra at være et symbol på manglende national innovation til det modsatte.

38 mia. kuglepenne produceres der hvert år i Kina – indtil nu med spidser importeret fra bl.a. Japan og Tyskland.
38 mia. kuglepenne produceres der hvert år i Kina – indtil nu med spidser importeret fra bl.a. Japan og Tyskland.

Den fylder ikke meget, den lille roterende ståldims, der udgør spidsen af en kuglepen. Men den er ikke uden betydning. Faktisk har den i årevis udgjort et nationalt stigma i verdens folkerigeste land.

For selv om Kina spenderer milliarder på forskning og kan fremstille alt fra rumraketter til klonede køer, har landets over 3.000 kuglepensfabrikanter altid haft et problem. Som Kinas premierminister, Li Keqiang, forklarede sidste år i en tale vist på landsdækkende TV: »Vi formår ikke at lave kuglepenne med en jævn skrivefunktion.« En kendsgerning der har skabt store frustrationer, fordi det har været med til at udstille, at innovation Made in China har sine begrænsninger. For når man ikke kan lave en kuglepen, hvor meget har man så lige at prale af? Og der er ikke tale om en beskeden branche. Stort set alle verdens kuglepenne bliver lavet i Kina. Den årlig produktion er på 38 milliarder – med samtlige spidser importeret fra lande som Japan og Tyskland. Indtil nu.

For nylig kom det frem, at den kinesiske kuglepensforbandelsen er slut. Efter fem års forskning har det statsejede stålfirma, TISCO, endelig haft held med at udvikle en spids, der lever op til internationale standarder. Selskabet fik i 2011 besked på at løse problemet og har været den drivende kraft i et nationalt forskningsprojekt, der fik tilført over 62 mio. kr. fra Kinas Ministerium for Videnskab og Teknologi. Projektet fik titlen Forskning, udvikling og industrialisering af nøglematerialer i kuglepensindustrien.

De kinesiske medier har ikke været sene til at hylde bedriften, der bliver beskrevet som et »teknologisk gennembrud« og »skelsættende«.

At det ikke er nogen nem sag at fremstille stålspidsen, har TISCOs chefingeniør, Wang Huimian, forklaret til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Kunsten består i at anvende de rigtige kemikalier, der tilføres flydende stål af en særlig høj kvalitet. Derudover er det nødvendigt at bruge højteknologiske maskiner og måleudstyr, så den millimeter-lille spids ikke bliver for stor. Målet er en kuglepen, med en skrivekapacitet på 800 meter, fortæller Wang Huimian. Ifølge kinesiske medier vil den hjemmelavede teknologi udskifte den importerede i løbet af de kommendeto år. Om det rent faktisk kommer de kinesiske producenter til gode er et andet spørgsmål. Meget tyder på, at det nu bliver TISCO og ikke de udenlandske leverandører, der ender med at have monopol.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.