Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kineserne vil give dig oplevelsen af det ekstravagante liv på Titanic – og selve kollisionen med isbjerget

I Kina er det meste bare større, vildere og dyrere, end vi i vores lille andedam har fantasi til at forestille os. Men nu har kineserne alligevel formået at overgå sig selv. Snart kan du nemlig få lov at sove på verdens første Titanic-kopi i fuld størrelse og endda opleve selve sammenstødet med isbjerget.

Arbejdet er i fuld gang for at få Titanic-kopien færdig i Sichuan-provinsen.
Arbejdet er i fuld gang for at få Titanic-kopien færdig i Sichuan-provinsen.

For knap 3.000 kroner per nat kan du snart få lov at overnatte i en økonomiklasse-kabine i verdens første en-til-en model af Titanic. Hvis det har interesse, kan du være med på hele rejsen, præcis som passagerne oplevede den – helt frem til skibet mødte isbjerget.

I slutningen af 2017 vil Romandisea Seven Star International Cultural Tourism Resort nemlig stå klart - der bliver en enorm forlystelsespark i Da Ying regionen, der ligger ca. i midten af Kina.

Skibet, der kommer til at være omdrejningspunktet i parken, bliver 270 meter langt og knap 30 meter bredt. Og modsat det skib, som blev bygget til filmen af samme navn med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne, som var en del mindre end originalen – bliver denne udgave den første komplette kopi af Titanic i fuld størrelse.

Som gæst på skibet vil turisterne blandt andet kunne opleve dets ekstravagante livstil gennem balsalen, observationsdækket, teatret, swimming poolen og førsteklasses-kahytter med præcise efterligninger ned til mindste detalje.

Og hvis du lige var begyndt at nyde rejsen, vil skibet til sidst simulere selve kollisionen med isbjerget i 1912 – så du lige husker, midt i alt det sjove, at det her altså er et historisk skib med en tragisk skæbne.

Men det enorme Titanic-skib er langt fra det eneste imponerende indslag i forlystelsesparken. Her kan turisterne også få lov at nyde varmen på verdens største indendørs strand med tilhørende indendørs himmel, gå i 6D teater, besøge et enormt venetiansk bryllupskapel og så lige slutte dagen af med at slentre rundt i nogle af Europas smukkeste slotte. Med mindre man selvfølgelig hellere vil slutte dagen af med en overnatning på Titanic.

Den utrolige forlystelsespark koster over en milliard kroner, og formanden for Qixing Energy Group, Su Shaojun, der er en del af projektet, fortæller, ifølge det amerikanske medie Wired Magazine, at virksomheden i årevis har samlet små dele af Titanics oprindelige plantegninger – og endda har hyret Hollywood produktionsdesigneren Curtis Schnell for at bygge kopien så detaljeret og perfekt som muligt.

Der har tidligere været adskillige forsøg på at genbygge Titanic i forskellige lande verden over, men alle har måttet kaste håndklædet i ringet og droppe det omfattende projekt. Men det ser ikke ud til, at samme skæbne vil overgå kineserne.

Siden december har over 1.000 håndværkere nemlig været i fuld gang med at få skibet klar til turisterne inden jul.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.