Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kineserne udbreder langsomt sin indflydelse i verden ved hjælp af pandaer

Kina har i årevis skubbet deres panda foran sig i et forsøg på at fastholde og udvikle venskab med lande. Nu også i Danmark.

AFP / GUILLAUME SOUVANT
AFP / GUILLAUME SOUVANT

Pandaerne holder deres indtog flere steder i Europa i den kommende tid. Hollænderne har fået del en af disse populære dyr stillet til rådighed af kineserne. Finnerne og danskerne følger efter. Kina har for alvor udvidet sit »panda-diplomati« til nye lande. Med det følger en enorm magt, som man ikke skal underkende. For pandaer er om nogen populære i de lande, de bliver »udstationeret« i – for de er udlånt i en vis årrække. Kina kan trække dem hjem igen, hvis de vil.

I TV-serien »Madam Secretary« om en amerikansk kvindelig udenrigsminister truer kineserne med at trække pandaerne hjem fra den zoologiske have i Washington D.C. på grund af en konflikt. Det er for meget for seriens stabschef i Det Hvide Hus. Hans eneste afslapning efter en hård dag er at kigge på det berømte »panda-cam«, som er et video­kamera, der døgnet rundt overvåger de nuttede »bjørne« i byens zoologiske have. Alt sættes ind for at løse krisen, og det bliver den.

Også i det virkelige liv følger folk i USA pandaerne i real-time via nettet.

Inden serien blev vist, var det ukendt for amerikanerne, at man kunne risikere at skulle levere bjørnene tilbage. De vidste godt, at pandaerne oprindeligt blev skænket til den daværende præsident Richard Nixon, da forholdet til USA blev normaliseret. Men ingen var klar over, at de var til låns og kunne hentes hjem, hvis der var en konflikt under udvikling med Kina.

»Panda-diplomati« er en del af det bløde diplomati, som er blevet kinesernes største succes internationalt. Det er samtidig den ældste del af det.

Det nye er det såkaldte »One Belt One Road«-diplomati, som, kineserne håber, bliver en lige så stor succes. Sidstnævnte er Kinas forsøg på ved hjælp af omfattende infrastruktur-­programmer og øvrige investeringer både hjemme og ude at skabe en ny »silkevej« og med tiden dominere handlen i Asien, Afrika og Mellemøsten i skarp konkurrence med USA.

Kina vil med omfattende investeringer blive forbundet med fattige, men ressourcerige lande gennem vejbyggerier, fly- og togforbindelser, der går hele vejen til Middelhavet og Atlanterhavet – og Stillehavet for den sags skyld. Pandaerne er et hjørne i det bløde og ikke militære diplomatiske magtspil.

Pandaer fungerer som brobyggere

Og selv om udlånene af pandaerne til f.eks. Danmark klart har et avlsprogramformål, spiller dyrene også en vigtig rolle som brobyggere til et bedre forhold mellem modtagerlandet og Kina. En række britiske forskere har set på Panda-diplomatiet og kan konstatere, at der altid følger gunstige kontrakter med begge veje. Da Skotland fik sit panda-par, blev eksporten til Kina næsten fordoblet.

Skotland snød også Norge med en ny, lukrativ lakse-eksport-kontrakt. Indtil pandaerne ankom til Edinburgh, forsynede Norge Kina med laks. Derefter var det Skotland, der fik glæde af eksporten. Det skete samtidig med, at Norge uddelte Nobels fredspris til den fængslede kinesiske systemkritiker Liu Xioabo.

Også udlån af pandaer er faldet sammen med handelsaftaler i Canada, Frankrig og Australien om levering af uran, som kineserne har brug for for at øge landets nukleare kapacitet inden 2050.

Japan har også modtaget pandaer fra Kina i 2011, og der håber man, at man kan finde en fredelig løsning på konflikten om to øer.

En gammel form for diplomati

Som en af forskerne fra rapporten, Kath­leen Buckingham fra Oxford University, siger til blandt andet den britiske radio- og TV-station BBC, er det selvfølgelig ikke blot et magtspil, men også kinesernes måde at signalere på, at man er interesseret i at udvikle et tættere venskab ved at være fælles om at bevare en truet dyre­race, som pandaerne rent faktisk er.

Men pandaerne er det urgamle diplomati, folk kan forstå. I gamle dage gav fyrsterne hinanden hvide elefanter. I dag er det pandaer.

Hvis man skal forstå betydningen af »bambus-bjørnene«, er det også vigtigt at se på, hvad Kina ellers foretager sig med de omfattende investeringer i infrastruktur, i en større militær flåde, omfattende handelsaftaler i Den Tredje Verden samt etablering af en konkurrent til Verdensbanken i USA – en bank, som skal låne penge ud til lande, der vil investere i blandt andet infrastruktur.

Den asiatiske infrastruktur og investeringsbank AIIB, som den nye bank hedder, ses også af amerikanske kritikere som et led i Kinas langsigtede planer om at blive verdens økonomisk førende magt. Men pandaerne er fortsat vigtige. For det er dem, folk ser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.