Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinas præsident angriber Trump-valgløfte i historisk tale

Xi Jinping mener, at globaliseringen fejlagtigt er blevet syndebuk for mange af verdens økonomiske problemer.

Kinas præsident Xi Jinping aflagde for første gang et besøg ved World Economic Forum i Davos. Scanpix/Fabrice Coffrini
Kinas præsident Xi Jinping aflagde for første gang et besøg ved World Economic Forum i Davos. Scanpix/Fabrice Coffrini

Det var med klar adresse til den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, at Kinas præsident, Xi Jinping, tirsdag holdt tale ved World Economic Forum i schweiziske Davos.

Xi Jinping påpegede i sin tale, at globaliseringen uberettiget har fået skyld for mange af verdens problemer, og han advarede mod øget protektionisme.

»Der ingen, der kommer ud som vinder af en handelskrig,« lød det klare budskab.

Donald Trump lovede i sin valgkamp, at han som præsident vil arbejde for at skaffe flere amerikanske job ved at lægge told på blandt andet kinesiske varer.

Men det svarer ifølge Xi Jinping til at låse sig inde i et mørkt rum.

»Og selv om det holder vinden og regnen ude, så kommer der heller ikke noget lys eller luft ind,« lød det i talen, der blev holdt for en række af verdens mest betydningsfulde erhvervsledere.

Talen var historisk, fordi det er første gang nogensinde, at den siddende kinesiske præsident deltager i mødet i Davos.

Og i en tid, hvor antiglobaliseringen også har fået medvind i Europa, er det nok ikke helt tilfældigt.

»Vi kan håbe, at Kina vil påtage sig en ansvarlig lederrolle i denne nye verden. På den måde er det meget symbolsk at have Kinas præsident her,« siger Klaus Schwab, der er stifter of World Economic Forum ifølge Reuters.

Kina er verdens største eksportør og er derfor stærkt afhængig af frihandel.

En vigende økonomisk kinesisk vækst gav sidste år ved denne tid anledning til en masse usikkerhed på børser verden over.

Med valget af Donald Trump som ny præsident er fokus i år til gengæld rettet mod USA, vurderer Kenneth Rogoff, der er økonom ved Harvard University, over for Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.