Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinas generation af »usynlige«

Millioner af børn og unge lever som andenrangsborgere i Kina. På papiret eksisterer de ikke. Deres manglende status er en konsekvens af den kinesiske etbarnspolitik, der har eksisteret i mere end tre årtier.

Li Xue forsøgte at få de samme rettigheder som andre kinesere ad rettens vej. Men det mislykkedes, fordi hun ikke kunne bevise, at hun eksisterer. Foto: Lasse Karner
Li Xue forsøgte at få de samme rettigheder som andre kinesere ad rettens vej. Men det mislykkedes, fordi hun ikke kunne bevise, at hun eksisterer. Foto: Lasse Karner

BEIJING: 21-årige Li Xue har aldrig været uden for Beijing. Hun har hverken pas eller det kinesisk identifikationskort, der gør det muligt at købe en billet til tog eller langdistancebusser. Hun har aldrig gået i skole, og hun kan ikke få et normalt arbejde.

»Hun kan ikke engang låne en bog på biblioteket eller købe medicin på apoteket. Det skal jeg gøre for hende,« siger Li Xues mor. Vreden lyser ud af hende og får stemmen til at dirre. De første tårer triller ned ad hendes kind.

I mere end to årtier har hun uden held forsøgt at give sin datter de samme livsvilkår og muligheder som alle andre kinesere. Selv migrantarbejdernes børn i byen er bedre stillet. Forklaringen er, at Li Xue ikke er registreret i det kinesiske borgersystem. Hun har ikke et såkaldt hukou, der er et dokument udarbejdet af den lokale politimyndighed ved et barns fødsel.

Uden et hukou er det ikke muligt at modtage sociale ydelser, og fordi det har så mange funktioner i det kinesiske samfund, er det stort set umuligt at leve en normal tilværelse uden. Listen over de ting, Li Xue ikke kan, er uendelig lang. Hun har forsøgt at gå rettens vej ved en domstol i Beijing, men kunne ikke komme ind i retsbygningen – vagterne ville se identifikation.

På papiret findes hun ikke.

Hendes situation er en konsekvens af Kinas etbarnspolitik. Da hun blev født, var det som barn nummer to i en familie, der kun måtte få ét. Siden slutningen af 1970erne har politikken haft til formål at dæmpe befolkningstilvæksten. Midlet har været propagandakampagner, økonomiske incitamenter og millioner af tvangsaborter. Brud på reglerne bliver straffet med en bøde. I familien Lis tilfælde lød den på 5.500 kroner. Et stort beløb for en hustand, hvor Li Xues fars månedsløn på 100 kroner var eneste indtægt. Så bøden forblev ubetalt.

»Hvordan skulle min far nogensinde kunne betale? Vi skulle jo også have noget at leve af,« siger Li Xue.

Mindst 13 millioner eksistensløse

Hvor mange børn og unge, der på samme måde lever som andenrangsborgere i Kina, vides ikke med sikkerhed. Men da myndighederne for fem år siden senest foretog en national folketælling, blev landets husstande bl.a. bedt om at opgøre antallet af udokumenterede børn i hjemmet. Optællingen viste, at 13 millioner var uden hukou. Sandsynligvis er tallet endnu højere.

Størrelsen på bøden for at få for mange børn bliver udmålt i forhold til hustandens indtægter og kan godt løbe op i mange millioner kroner. Sidste år måtte den kendte kinesiske filminstruktør Zhang Yimou betale mere end otte millioner kroner, fordi hans to sønner ikke havde papirerne i orden.

Bødesystemet bliver ofte kritiseret for at være for ufleksibelt og for at fungere som en pengemaskine for lokale myndigheder. Indtægterne og det enorme apparat, der skal til for at administrere systemet, er blandt årsagerne til, at etbarnspolitikken stadig eksisterer. Flere hundredtusinder offentligt ansatte ville stå uden arbejde, hvis loven helt blev afskaffet. Men en aldrende befolkning og skrumpende arbejdsstyrke har gjort det nødvendigt at foretage lempelser. Det er nu muligt for par, hvor den ene forælder selv er enebarn, at få to børn.

Derudover findes der adskillige undtagelser på landet og blandt Kinas mange etniske minoriteter, så langtfra alle kinesere er underlagt reglerne.

Bedst at eksistere i de større byer

De fleste familier, der har fået flere børn, end de måtte, forsøger at skaffe det nødvendige hukou-bevis hurtigst muligt. For at betale bøden er mange nødt til at låne penge af venner og familie. For 45-årige Wang Wenzhong er bøden på omkring 300.000 kroner. Han er indstillet på at bruge sin opsparing og låne fra slægtninge, så hans søn på fire år kan få et hukou.

Problemet er bare, at myndighederne i Beijing ikke vil lade ham betale bøden. Wang Wenzhong er født og har altid boet i Beijing, men hans kone er fra en anden provins. Parrets søn kunne godt få et hukou i hendes hjemby, men et hukou er ikke bare et hukou. Det er langt mere eftertragtet at være registreret i Beijing eller Shanghai end i mindre velstående byer eller på landet. Et hukou i de rigeste byer giver adgang til bedre uddannelse og karrieremuligheder – og til sidenhen at kunne købe ejendom samme sted.

Så for en Beijing-borger som Wang Wenzhong er det uacceptabelt, at hans søn skal nøjes med et provins-hukou. Han har besøgt alle relevante myndigheder adskillige gange og er hver gang blevet afvist. I stedet vil han nu forsøge at lægge sag an imod lokalregeringen.

»Jeg vil tro, at jeg har under ti procents chance for at vinde. Men hvad skulle jeg ellers gøre, vi bliver nødt til at forsøge,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.