Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinas bøsser og lesbiske danner falske nytårspar

Kinesisk nytår er familiernes fest – og højtid for matchmaking blandt Kinas homoseksuelle, der ønsker at holde familien uvidende om deres seksualitet. Flere kinesiske firmaer har kommercialiseret behovet for falske forhold mellem bøsser og lesbiske.

Homoseksualitet er ikke ulovligt i Kina. Det ophørte det med at være i 1997, og fire år senere blev homoseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Men det betyder ikke, at det officielle Kina accepterer homoseksualitet. Biledet her er fra en demonstration i Hong Kong.
Homoseksualitet er ikke ulovligt i Kina. Det ophørte det med at være i 1997, og fire år senere blev homoseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Men det betyder ikke, at det officielle Kina accepterer homoseksualitet. Biledet her er fra en demonstration i Hong Kong.

BEIJING: Kinas vigtigste højtid nærmer sig. Abens år står for døren, og i begyndelsen af februar går det meste af landet i stå, når det igen er tid til at fejre kinesisk nytår. For de fleste er det ensbetydende med god mad, afslapning og familiesamvær. Andre ser med gru frem til dagevis i defensiven – til endnu et forældreforhør om manglende børnebørn. Det er en smertefuld oplevelse, står der i brochuren fra firmaet Lespark. Men det er muligt at undgå den fysiske og mentale udmattelse, står der også.

Brochuren er målrettet Kinas homoseksuelle og bliver delt ud til de omkring hundrede deltagere, der er mødt op på et hotel i Beijing. Her har Lespark lejet sig ind for at afholde en fem timer lang event med titlen »samarbejdsfest«. Samarbejdet går ud på, at bøsser og lesbiske skal danne proformapar – og på sigt muligvis ægteskab. Xinghun hedder det på kinesisk. Fordi homoseksuelle i Kina ofte bliver mødt med fordomme og diskriminering, vælger mange ikke at stå åbent frem. Xinghun er det praktiske alternativ designet til at holde familie, kolleger og andre i uvidenhed. Og så er der en anden fordel:

»Jeg kommer fra en lille landsby, og hvis ikke jeg får børn, vil det blive betragtet som en forbrydelse mod mine forældre,« fortæller en af dagens deltagere. Ifølge traditionel konfuciansk tankegang er det værste, en person kan gøre mod sine forældre, ikke at give dem et barnebarn. Så deltageren er altså på udkig efter en lesbisk xinghun-partner, der også vil have børn.

Dagens højdepunkt er speeddating, hvor hver snak tager et minut. For at øge sandsynligheden for et match har deltagerne forinden udfyldt et ark med personlige oplysninger og krav til en potentiel partner. Mange foretrækker at finde en person, der ikke er fra byen – ellers risikerer man at skulle på jævnlige besøg hos svigerfamilien. Andre lægger vægt på indkomst, hus og bil. Snakken går hen over bordene, men det virker ikke til, at der bliver skrevet under på meget i dag.

»Det er urealistisk at finde én før nytår,« sukker 25-årige Wang fra Beijing.

Ægtefælle fundet via app

En af dem, der er kommet længere i processen, er 29-årige Mimi. Mimi er et navn, hun bruger på internettet. Det rigtige navn ønsker hun ikke at anvende, fordi hun ikke vil have, at familie eller bekendte skal finde ud af, at hendes forlovede er en homoseksuel mand. De skal giftes næste år, selv om de egentlig kun er venner, og selv om Mimi har en kæreste, hun holder meget af. Men kæresten er en kvinde, og det skal forældrene ikke vide.

»I dette samfund er der mange ting, man ikke kan gøre, selv om man gerne vil,« siger hun. Så kinesisk nytår foregår hos den kommende ægtemands familie. Efter brylluppet er det planen, at de skal have et barn. Samtidig er Mimis kæreste i færd med at finde en mand, hun kan have et proformaforhold med.

»Jeg er heldig at have en kæreste, der forstår mig og støtter mig. Der er mange eksempler på, at forhold er gået i stykker i situationer, der minder om vores. Men hun er indforstået med, at vi nok ikke kommer til at se så meget til hinanden de næste to til tre år,« siger Mimi.

I Mimis tilfælde brugte hun sociale medier og blogs til at finde en passende mandlig partner. Det var før mobilapplikationen Queers, som blev lanceret i begyndelsen af 2015 og har det ene formål at facilitere xinghun. Siden er Queers blevet særdeles populær og har i dag over 400.000 brugere. De har alle en profil og kan chatte med hinanden eller søge efter mulige partnere ved hjælp af kriterier som geografi og udseende – eller hvorvidt man gerne vil have børn eller ej. Den typiske bruger er over 25 år og bosat i en af de større byer på den kinesiske østkyst, fortæller ejeren af Queers, Liao Zhuoying. Han fremhæver, at det nu er blevet nemmere og mere praktisk at finde det rigtige match.

Accept af diskrimination

Om det er en god ting for homoseksuelle i Kina, hersker der stor uenighed om. Steven Bielinski er stifter af interesseorganisationen WorkForLGBT, der med base i Shanghai arbejder for homo-, bi- og transseksuelles rettigheder i Kina. Han ser xinghun som et problem, fordi de falske forhold står i vejen for et opgør med fordommene i det kinesiske samfund. Og at private firmaer nu har gjort konceptet kommercielt, finder han frastødende.

»Markedet for proformaægteskaber mellem homoseksuelle mænd og kvinder profiterer allerede på vores ringe status og diskriminationen af homoseksuelle i det moderne kinesiske samfund. I stedet for at udfordre denne status quo er det en accept af det. Uærlighed og bedrag bliver integreret i vores syn på ægteskabet, som var det et forbrugs- og livsstilsvalg,« siger han.

Det argument har Liao Zhuoying fra Queers hørt mange gange før, og han er ikke enig:

»Nogle mener, at vi ikke forbedrer homoseksuelles rettigheder, men vi forholder os bare til virkeligheden. Måske er der ikke brug for os om fem eller ti år, men lige nu er der et behov.«

Fortalere for xinghun peger ofte på, at den løsning er bedre, end at en homoseksuel gifter sig med en heteroseksuel alene for at leve op til normer i samfundet. Ifølge en undersøgelse foretaget af professor Zhang Beichuan fra Qingdao Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, er der 20 millioner homo- eller biseksuelle mænd i Kina. Fire ud af fem af dem er gift med heteroseksuelle kvinder.

Ikke ulovligt, men heller ikke acceptabelt

Homoseksualitet er ikke ulovligt i Kina. Det ophørte det med at være i 1997, og fire år senere blev homoseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Men det betyder ikke, at det officielle Kina accepterer homoseksualitet. Lovgivningen gør ikke meget for at beskytte homoseksuelles rettigheder, og tavshed synes at være myndighedernes udgangspunkt. Der findes – officielt – ingen bøsser eller lesbiske blandt de flere hundrede medlemmer af centralkomiteen i Kinas Kommunistparti. Så stor hjælp er der ikke at hente fra toppen af samfundet – tværtimod. Emnet bliver forsøgt holdt ude af film og publikationer. Kinas strenge censurregler takserer stadig homoseksualitet som noget usundt og unaturligt, der ikke er godt for moralen. Den holdning går igen i mange undervisningsbøger, hvilket for et par måneder siden fik 20-årige Chen Qiyuan til at lægge sag an mod Kinas undervisningsministerium.

Da hun blev forelsket i en pige fra sit universitet, gik hun på biblioteket for at blive klogere på, hvad homoseksualitet er. I undervisningsbøger om psykologi kunne hun læse, at homoseksualitet er en sygdom. Nogle bøger foreslog elektrochok som en mulig behandling. Det gjorde Chen Qiyuan så vred, at hun skrev en klage til de lokale myndigheder. Og da hun ikke fik noget svar, gik hun rettens vej i hovedstaden. Her fik hun ganske overraskende lov til at føre sin sag. Overraskende, fordi civile sagsanlæg mod den kinesiske regering normalt bliver afvist af landets domstole.

»Mit mål er at få ændret den forkerte tekst i undervisningsbøgerne,« fortæller hun over telefonen fra sit kollegieværelse i den sydkinesiske by Guangzhou. Sagen er ikke den eneste af sin slags, der er værd at bemærke. For et par uger siden lykkedes det et bøssepar i provinshovedstaden Changsha, at få en domstol til at se på en klage over, at deres ansøgning om at blive gift var blevet afvist. Det er ikke muligt for personer af samme køn at blive gift i Kina. Men det har sat fokus på spørgsmålet og fået mediedækning i statspressen. For Chen Qiyuan er forståelse og accept også noget, hun må kæmpe for på hjemmefronten: Da hendes forældre hørte, at hun var til kvinder, tog de hende med til en læge for at få hendes psykiske tilstand testet.

»Jeg forklarede dem flere gange, at homoseksualitet ikke er en sygdom, og at der ikke er noget galt med mig,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.