Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina vil være nettets supermagt

Kineserne er gået fra at blokere internetindhold til aktivt at hacke udenlandske hjemmesider, advarer organisation.

Kinesiske skolebørn i Beijing får undervisning i at bruge internettet korrekt. Den teknologiske side af reguleringen af internettet er i daglig tale bedre kendt som The Great Firewall of China. 
Kinesiske skolebørn i Beijing får undervisning i at bruge internettet korrekt. Den teknologiske side af reguleringen af internettet er i daglig tale bedre kendt som The Great Firewall of China. 

BEIJING: Kinesernes forsøg på at begrænse adgangen til internettet var som at sømme gelé fast til en væg. Sådan var det selvsikre budskab fra Det Hvide Hus for ikke særligt længe siden.

Amerikanerne skulle blive klogere.

Det grænseløse og rebelske internet stod i sine yngre dage for uhæmmet frihed, der ikke kunne kontrolleres eller tæmmes. På vej ind i det nye årtusind erklærede USAs daværende præsident, Bill Clinton, at friheder nu ville brede sig via mobiltelefoner og modem. Også i Kina, så held og lykke med at lægge låg på informationerne i informationernes tidsalder, lød det fra USA.

Men kineserne kunne det, de færreste troede var muligt – de tog magten over nettet.

The Great Firewall of China

Omkring 650 millioner af landets borgere har i dag internetadgang. Nogle af verdens mest værdifulde IT-selskaber på børsen i New York er kinesiske. Og det kinesiske styre har skabt en platform, hvor utilfredshed i samfundet i stort omfang kan kontrolleres og styres i ønskede retninger. Kontrol er, hvad det hele handler om, hvilket Kinas Kommunistparti aldrig har lagt skjul på. Midlet er verdens mest avancerede form for internetcensur kombineret med hårde straffe til kritikere og politiske modstandere.

Den teknologiske side af reguleringen er i daglig tale bedre kendt som The Great Firewall of China.

Det er et ordspil på Den Kinesiske Mur og »firewall«, som holder computere fri for bl.a. virus. Den Kinesiske Mur, der på engelsk hedder The Great Wall of China, blev bygget for at holde uønskede elementer ude af det kinesiske rige – og den moderne udgave af muren pålægger kinesiske internettjenester at censurere bestemte emner og søgeord. Samtidig forhindrer teknologien kinesiske internetbrugere i Kina i at besøge udenlandske hjemmesider, som styret ikke bryder sig om.

Systemet er med til at fremme statssanktionerede holdninger i kinesisk cyberspace og skærme for det modsatte på udenlandske hjemmesider. Men der findes huller i den kinesiske internetmur. Og meget tyder på, at de kinesiske myndigheder har sat sig for at lukke dem – uanset om de findes inden eller uden for landets grænser. I en længere periode har kodedelingssitet GitHub været udsat for et omfattende cyberangreb. Tjenesten, der er en onlineplatform, hvor programmører og IT-fagfolk kan dele computerkoder under udvikling, beretter om et såkaldt udmattelsesangreb.

Den tekniske betegnelse er Distributed Denial of Service eller DDoS, der er et ondsindet forsøg på at lukke en web-server ned ved at overbelaste den. I dette tilfælde er en voldsomt stor trafikmængde angiveligt omdirigeret fra Kinas største søgemaskine, Baidu, til GitHubs hjemmeside.

Trafikken er særligt rettet mod to områder. Begge er kopier af udenlandske hjemmesider, der er censureret i Kina. Det ene styres af organisationen GreatFire, der monitorerer censuren på det kinesiske internet. GreatFire har taget sit navn i protest mod den organiserede censur, der kaldes The Great Firewall of China – med et ordspil på Den Kinesiske Mur og »firewall«, der beskytter mod virus.

Det andet område er den kinesiske onlineudgave af avisen New York Times. GitHub vurderer i en udtalelse, at angrebene har til hensigt at få virksomheden til at fjerne bestemte typer indhold fra sin hjemmeside.

Uden orden, ingen frihed

GreatFire går skridtet videre og beskylder direkte den kinesiske regering for at stå bag angrebet. Pilen peger mod Kinas øverste myndighed på området, der umuligt har kunnet være uvidende, mener organisationen.

»The Great Firewall er gået fra at være et passivt indadvendt filter til at være et aggressivt udadvendt et,« skriver GreatFire på sin blog. Dermed er de kinesiske censurmyndigheder godt i gang med at indføre de reguleringer, der før kun var rettet mod kinesiske borgere, på hjemmesider langt uden for Kinas grænser, fremgår det af bloggen.

Ifølge GreatFire har Kina intensiveret informationskontrollen på internettet. En af hovedpersonerne i den indsats hedder Lu Wei. Han har en lang karriere i det kinesiske propagandasystem bag sig og har af Kommunistpartiet fået ansvaret for cybersikkerhed og internetpolitik. Under hans ledelse er ytringsfriheden på det kinesiske internet blevet indskrænket yderligere. Det er bl.a. gået hårdt ud over Kinas sociale medier, hvor nogle af de mest åbenmundede meningsdannere har fået besked på at skrue ned for retorikken eller tage konsekvenserne.

Tidligere på året lukkede Lu Weis myndighed en lang række hjemmesider og over 100 brugerprofiler på sociale medier, fordi de »fordrejede Kommunistpartiet og nationens historie«. Uden orden, ingen frihed, lyder et af Lu Weis mantraer. Samtidig har de kinesiske myndigheder gjort det endnu sværere for landets mange millioner internetbrugere at komme ud på den anden side af Den Store Firewall. Software, der før kunne bruges til at give krypteret adgang til de forbudte sites, er i stigende grad blevet ubrugelig i Kina.

Der findes ikke nogen officiel liste over, hvilke udenlandske hjemmesider, der er blokeret for internetbrugere i Kina. Internationale sociale medier som Facebook og Twitter er bandlyst, hvilket også gælder menneskerettighedsorganisationer og andre, der kritiserer det kinesiske styre.

På Kinas sorte liste

Nogle gange finder blokeringen sted i en begrænset tidsperiode, mens der andre gange er tale om en mere permanent tilstand. New York Times’ hjemmeside har været utilgængelig i Kina, siden avisen i 2012 beskrev, hvordan familiemedlemmer af den daværende premierminister er blevet styrtende rige.

På greatfire.org er det muligt at søge på hjemmesideadresser og se, om de bliver blokeret i Kina. En søgning viser, at også dansk internetindhold er på den sorte liste i Kina. Det gælder for hjemmesider tilhørende Foreningen Frit Tibet og Støttekomiteen for Tibet.

Til gengæld går de danske medier fri. Den amerikanske rettighedsorganisation Freedom House udarbejder årligt en rapport, der analyserer graden af frihed på nettet på landebasis. Om Kina konkluderer rapporten for sidste år, at politisk indhold bliver blokeret, bloggere bliver anholdt, og at Kina ikke har pressefrihed på nettet.

Samlet giver det en placering som tredjesidst på verdensplan – kun Iran og Syrien opnåede et ringere resultat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.