Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina vil gengælde ny amerikansk told mod kinesiske varer

Gengældelsesaktioner mellem USA og Kina vil ødelægge handlen, lyder meldingen fra Kinas handelsministerium.

Kina beskylder USA for at starte handelskrig, efter at USA har indført told på kinesiske varer for milliarder. Kina er »tvunget til at tage de nødvendige modforanstaltninger«, oplyser landets handelsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. (Foto: NICOLAS ASFOURI/Ritzau Scanpix)
Kina beskylder USA for at starte handelskrig, efter at USA har indført told på kinesiske varer for milliarder. Kina er »tvunget til at tage de nødvendige modforanstaltninger«, oplyser landets handelsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. (Foto: NICOLAS ASFOURI/Ritzau Scanpix)

USA's melding om en yderligere told på kinesiske varer for 200 milliarder dollar er "fuldstændig uacceptabel", lyder meldingen fra det kinesiske handelsministerium.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Kina vil derfor tage de »nødvendige modforanstaltninger«, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge Bloomsberg News føler Kina sig "tvunget" til at gengælde de nye tariffer. Det er dog uklart, om den kinesiske gengældelsestold vil være af samme størrelse som den amerikanske.

Samtidig lyder meldingen, at hvis USA og Kina fortsætter med at indføre gengældelsestold mod hinanden, vil det ødelægge handlen mellem verdens to største økonomier.

Det siger talsmand for det kinesiske handelsministerium Li Chenggang ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Udbruddet af omfattende og gensidige toldsatser mellem Kina og USA vil ødelægge den amerikansk-kinesiske handel,« siger han.

Den amerikanske politik "forstyrrer den økonomiske globaliseringsproces" og "ødelægger verdensøkonomiens orden", siger han videre.

Den nye amerikanske toldsats er den seneste udvikling i en efterhånden åben handelskrig mellem de to lande.

I sidste uge implementerede USA told på 25 procent på importerede kinesiske varer til en værdi af 34 milliarder dollar, hvilket Kina omgående svarede tilbage på ved at indføre told på amerikanske varer til en tilsvarende værdi.

Analytikere har advaret om, at optrapningen af en handelskrig mellem de to stormagter vil kunne få en ødelæggende effekt på den globale økonomi.

»Virksomheder i begge lande vil lide tab. Der er ingen vinder af en handelskrig. Et samarbejde mellem Kina og USA er det eneste rette valg,« siger talsmand Li Changgang.

»Det virker som om, at USA optrapper handelskonflikten. De negative konsekvenser har allerede vist sig,« siger han.

Natten til onsdag dansk tid - blot få timer efter Trumps udmelding om yderligere told for 200 milliarder dollar - reagerede det asiatiske aktiemarked, hvor flere aktieindeks tog et dyk.

Optrapningen af toldkonflikten skyldes ifølge USA, at forhandlinger med Kina foreløbigt har været ufrugtbare.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.