Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina svarer Trump igen og vil hæve tolden på varer fra USA

Kina vil øge tolden med tre milliarder dollar på blandt andet amerikansk svinekød og stål ifølge ministerium.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Kina har natten til fredag dansk tid offentliggjort en plan for at indføre straftold på amerikanske varer på tre milliarder dollar.

Det oplyser det kinesiske handelsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Blandt tiltagene er en told på 25 procent på import af svinekød og 15 procent på stålrør.

Samtidig opfordrer ministeriet USA til ikke at tage de bilaterale handelsforbindelser til et "farligt sted", skriver nyhedsbureauet Reuters.

I erklæringen lyder det videre, at Kina håber, at USA vil trække sig tilbage fra "randen" samt udvise forsigtighed i dets beslutninger.

Meldingen kommer, efter at præsident Donald Trump torsdag meddelte, at USA indfører straftold på kinesiske varer på op mod 60 milliarder dollar. Det svarer til cirka 363 milliarder kroner.

Han forklarede, at han reagerer, fordi "USA har mistet millioner af job til Kina", som landet har et handelsunderskud på 504 milliarder dollar (3050 milliarder kroner) over for.

»Det er det største underskud for noget land i verdenshistorien. Det er ude af kontrol,« konstaterede præsidenten.

Han langede samtidig ud efter Kina for at stjæle amerikansk design, opfindelser og teknologi.

Kinesiske myndigheder havde opfordret USA til at afstå fra straftolden og advaret om, at handelsforbindelserne mellem de to lande kan lide skade.

»Hvis USA starter en handelskrig, kommer Kina til at kæmpe til det sidste for at forsvare sine egne legitime interesser med alle nødvendige tiltag,« hed det i en udtalelse fra Kinas ambassade i Washington torsdag eftermiddag.

Frygten for en handelskrig har fredag morgen lokal tid fået børsen i Tokyo til at styrtdykke.

Ved børsåbningen faldt det japanske Nikkei-indeks således tre procent til et niveau, der ikke er set siden midten af oktober sidste år. Det skriver Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.