Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina sætter grænser for vrede naboer

Farvandet ud for Kina er centrum for en strid om retten til fri navigation på havene og afgørende for magtbalancen i Asien. En olieplatform tæt ved Vietnam er seneste tegn på kinesisk dominans.

Vietnamesere føler sig voldsomt provokeret af Kinas opførsel, som har udløst omfattende protester ude?og hjemme. Tidligere på ugen var vietnamesere i Hong Kong på gaden med Vietnams flag og portrætter af nationalhelten Ho Chi Minh – der trods sin beundring for kinesisk kultur vidste, at Kina er en farlig nabo. 
Foto Tyrone Siu/Reuters
Vietnamesere føler sig voldsomt provokeret af Kinas opførsel, som har udløst omfattende protester ude?og hjemme. Tidligere på ugen var vietnamesere i Hong Kong på gaden med Vietnams flag og portrætter af nationalhelten Ho Chi Minh – der trods sin beundring for kinesisk kultur vidste, at Kina er en farlig nabo. Foto Tyrone Siu/Reuters

BEIJING: En tre meter lang revne og en totalskadet motor var resultatet, da et skib tilhørende den kinesiske kystvagt for tre uger siden hamrede ind i et mindre vietnamesisk fartøj i Det Sydkinesiske Hav.

Sammenstødet er siden blev fulgt af flere lignende episoder. I mandags gik et vietnamesisk skib til bunds, og ti besætningsmedlemmer måtte reddes. I onsdags blev fire vietnamesiske skibe ifølge den vietnamesiske kystvagt omringet og vædret af ti kinesiske skibe, der efterfølgende brugte vandkanoner for at sende de sidste vietnamesere på flugt.

Kina har i flere omgange lagt afstand til den vietnamesiske udlægning. De første sammenstød i Det Sydkinesiske Hav fandt sted efter Kinas beslutning om at flytte en boreplatform ind i et farvand, Vietnam gør krav på. Det har siden udviklet sig til den værste konflikt imellem de to nabolande i årtier. Vreden har fået frit spil i flere vietnamesiske byer, hvor demonstranter er gået målrettet efter kinesiske interesser.

Regionale stridigheder

Flere steder er fabrikker sat i brand, kinesere er blevet truet og overfaldet, og den kinesiske regering har været nødsaget til at evakuere udsatte borgere og arbejdere i Vietnam. Både i Hanoi og Beijing beskylder den politiske ledelse modparten for at lade situationen eskalere. Farvandet mellem de to nationer har længe været centrum for regionale stridigheder. Kina gør krav på et område i Det Sydkinesiske Hav, der ikke efterlader mange sømil til resten af områdets lande. I 2009 fremlagde Kina et kort i FN over ni punkter i Det Sydkinesiske Hav. Den såkaldte ni-punkts-linje dækker stort set hele havet, og kortet fik med det samme Vietnam, Filippinerne, Indonesien og Malaysia til at protestere.

Men uenigheden i Det Sydkinesiske Hav rækker ud over regionale interesser i Sydøstasien. Kinas krav gør op med konceptet om fri navigation på havene, hvilket hører til blandt USAs strategiske kæpheste. Ifølge Peter Dutton, kinaekspert ved NavalWar College i USA, er kineserne ekstremt opmærksomme på ikke at gentage tidligere tiders fejltagelser.

Maritim grænse

Traditionelt har Kina opbygget hære og forsvarsværke for at beskytte riget mod fjender fra nordlige og vestlige egne. Men i midten af 1800-tallet blev Kina udmanøvreret af briterne og andre europæiske nationer, der var militært overlegne til søs.

»Kineserne har længe følt sig sårbare fra søsiden, og deres nuværende maritime strategi går ud på at mindske den sårbarhed ved at udbygge en ring af maritim kontrol langs Kinas periferi,« udtalte Peter Dutton tidligere på året under en høring i den amerikanske kongres. Ved samme lejlighed anbefalede han, at USA indgår i tættere samarbejde med allierede for at modstå det kinesiske pres.

Dominerende magt

Mange eksperter vurderer dog, at tiden er på Kinas side. Selv med USAs støtte kan det på sigt vise sig umuligt for mindre nationer at modstå Kinas militære overmagt og økonomiske styrke. Konflikten om den kinesiske olieplatform vil næppe blive den sidste af sin slags. Kina holder fast på retten til at udvinde olie i området, og intet tyder på, at Vietnam får held til at ændre det synspunkt.

Historisk og kulturelt er båndene mellem de to lande tætte. Men når det handler om territoriale stridigheder er eksemplerne mange og blodige. Den tidligere leder af Vietnams Kommunistparti, Ho Chi Minh, var en stor beundrer af den kinesiske kultur, men lagde aldrig skjul på faren ved at læne sig for tæt op ad naboen i Nord.

»Sidste gang, kineserne kom, blev de i tusind år. Franskmændene er udlændinge. De er svage. Kolonialismen er døende. Den hvide mand er færdig i Asien. Men hvis kineserne bliver nu, bliver de for evigt,« lyder et af Ho Chi Minhs citater fra midten af sidste århundrede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.