Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina rammer midt i skiven for sit vækstmål for 2016

Væksten i verdens næststørste økonomi gik sidste år igen ned i tempo. Men det er helt efter planen.

Beijing. Den kinesiske regerings økonomiske målsætning om en vækst på mellem 6,5 og 7,0 procent i 2016 er opfyldt.

Væksten i det forgangne år ventes at lande omkring 6,7 procent.

Det oplyser Xu Shaoshi, direktør for Kinas nationale kommission for udvikling og reformer, på et pressemøde tirsdag i Beijing ifølge Reuters.

Kina havde i lang årrække en bemærkelsesværdig høj vækst.

År efter år udvidede økonomien sig med over ti procent. Godt hjulpet på vej af de mange virksomheder, som udelukkende fremstillede varer til eksportmarkeder.

Blandt de store økonomier kunne ingen andre lande holde trit med Kina, som også fortrængte Japan som verdens næststørste økonomiske magt efter USA.

Men de seneste år er væksten bøjet af.

I 2015 voksede bruttonationalproduktet "blot" 6,9 procent. Det laveste i 25 år. Men helt på linje med kommunistpartiets officielle mål.

Præsident Xi Jinping talte om en ny normaltilstand med fokus på en mere bæredygtig form for vækst.

Eller som Dansk Erhverv formulerede det om Kina i en rapport sidste år: landet gennemgår for øjeblikket en økonomisk tilpasning og omstilling fra eksportdrevet statskapitalisme til en forbrugerdrevet økonomi.

Spørger man økonomer, vil væksten i 2017 falde yderligere. En rundspørge, lavet af Bloomberg News i december, viser forventning om en vækst i år på 6,4 procent.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.