Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina på diplomatisk storoffensiv før historisk kendelse

Uanset udfaldet nægter Kina at anerkende afgørelsen, når Den Faste Voldgiftsret i Haag inden længe afsiger dom i en bitter strid i Det Sydkinesiske Hav. I stedet har Beijing sendt sine diplomater i felten for at samle støtter.

Kina opruster voldsomt i Det Sydkinesiske Hav, hvor det kinesiske territoriale krav udgør hele?80 procent af det samlede havområde.
Kina opruster voldsomt i Det Sydkinesiske Hav, hvor det kinesiske territoriale krav udgør hele?80 procent af det samlede havområde.

BEIJING: Lesotho og Afghanistan. To lande med meget lidt ti fælles. Måske med den ret tilfældige undtagelse at begge er omgrænset af landjord uden hav i sigte. Alligevel har de valgt at gå aktivt ind i et storpolitisk slagsmål om noget så maritimt som havret.

I næste uge kommer Den Faste Voldgiftsret i Haag med en afgørelse i en af de vigtigste voldgiftsager i domstolens historie. Den ene part er Filippinerne, der har bragt søgsmålet til Haag. Den anden er Kina. Begge står stejlt på krav om suverænitet over øer og store havområder i Det Sydkinesiske Hav.

Filippinerne mener, at de kinesiske krav, der omfatter omkring 80 procent af hele havet, er i strid med FNs Havretskonvention, som begge lande har underskrevet. Men hvorvidt man overhovedet kan kalde Kina for en part i den verserende voldgiftssag afhænger af, hvem man spørger. Den kinesiske regering har fra start boykottet processen med den begrundelse, at domstolen ikke har jurisdiktion.

Uanset udfaldet vil det blive ignoreret, lyder det kategorisk fra Beijing. Striden bør ikke internationaliseres, lyder det kinesiske synspunkt. En smule paradoksalt er det derfor, at Kina som modtræk har lanceret en international diplomatisk offensiv.

Tavse støtter

Kinas udenrigstjeneste har gjort sig store anstrengelser for at mobilisere støtte for synspunktet om, at voldgiftsretten i Haag ikke kan dømme i sagen, og at konflikten skal afklares mellem Kina og Filippinerne alene.

Det er så her, at Lesotho og Afghanistan kommer ind i billedet. Begge lande har offentliggjort officielle udtalelser, der opfordrer til at løse konflikten ved hjælp af »venlige konsultationer og forhandlinger i overensstemmelse med bilaterale aftaler«. Udtalelserne matcher ordret den kinesiske holdning om at finde en løsning uden indblanding udefra.

Ser man på listen over lande, der tydeligt bakker Kina op, er den ikke lang. Den tæller Kenya, Niger, Sudan, Togo og Vanuatu, fremgår det af en opgørelse foretaget af tænketanken Center for Strategic and International Studies. Også Gambia er på Kinas side, hvilket kommer som endnu en diplomatisk U-vending fra det afrikanske land. Gambia var i årevis en af Taiwans få støtter, men valgte i marts at genoprette forbindelsen til Folkerepublikken Kina på bekostning af Taiwan. Så det er en broget flok, der har bekendt kinesisk kulør.

På sin side mener Kina, at listen reelt er meget længere. Det kinesiske udenrigsministerium vurderer, at støtten tæller 60 lande. Deriblandt en stor gruppe centralasiatiske nationer samt Rusland. Også adskillige arabiske stater er inkluderet.

Ifølge Kina gav de arabiske lande udtryk for opbakningen i en deklaration udarbejdet på et topmøde i Qatar sidste måned. Den nævnte deklaration er dog ikke blevet offentliggjort. I det hele taget er det svært at bekræfte Kinas udlægning, fordi største­delen af landene på den kinesiske liste har valgt at forholde sig tavse. I de tilfælde er støtten kun gengivet fra kinesisk side, og flere gange har det vist sig, at den kinesiske udlægning ikke var korrekt.

Da Kinas udenrigsminister i april besøgte Polen, skabte det stor forundring i resten af EU, at regeringen i Warszawa pludseligt støttede Kinas politik i Det Sydkinesiske Hav.

Den officielle EU-holdning er ellers, at parterne i sagen skal finde en løsning i overensstemmelse med FNs Havretskonvention og dens voldgiftsprocedurer.

Det viste sig da også, at Polen ikke havde nogen hensigt om at undsige den fastlagte linje i EU, hvilket Polen siden har gjort klart. Artiklen om polsk støtte til Kina kan dog stadig læses på det kinesiske udenrigsministeriums hjemmeside. Også Slovenien, Cambodja og Fiji har afvist lignende kinesiske påstande.

Kina og Danmark har drøftet emnet ved flere lejligheder, hvor Danmark har holdt sig til EU-linjen.

»Som del af de nævnte drøftelser har man fra kinesisk side – i lighed med andre af regionens lande – argumenteret for landets syn på stridighederne i Det Sydkinesiske Hav og søgt dansk forståelse herfor,« skriver Udenrigsministeriet i en e-mail til Berlingske.

Urimelige krav

Det er over tre år siden, at Filippinerne tog sagen op ved Den Faste Voldgiftsret. Afgørelsen ventes at komme tirsdag i næste uge. Det har ikke gavnet Kinas chancer at melde sig helt ud af processen, så Filippinerne står umiddelbart stærkest. Ender det med en dom i filippinsk favør, frygter Kina, at flere lande i regionen vil gå rettens vej.

I andre sammenhænge gør Kina meget ud af at fremstå som en ansvarlig og fredelig nation, der følger international lov og ikke blander sig i andre landes anliggender. At ignorere en FN-konvention vil underminere Kinas udenrigspolitik og give yderligere anledning til bekymring i en række nabolande. Størstedelen af landene ved Det Sydkinesiske Hav finder Kinas krav urimelige. Samtidig står tilbuddet om at finde en løsning ved »venlige konsultationer og forhandlinger« i stærk kontrast til Kinas voksende militære tilstedeværelse.

Den kinesiske flåde er de seneste år blevet markant større og tildelt en mere prominent placering i det interne magthierarki i Folkets Befrielseshær. Derudover er Kina godt i gang med at styrke sin position i Det Sydkinesiske Hav ved at pumpe tonsvis af sand op på rev og øde småøer. Landings­baner, havnefaciliteter og jord til luft-missiler er det seneste år blevet færdiggjort og opstillet. Men i den igangværende diplomatiske offensiv fremstiller Kina sig selv som et offer.

En række kinesiske ambassadører og topdiplomater har de seneste måneder indrykket annoncer og skrevet debatindlæg i udenlandske aviser for at fremme det synspunkt. USA er årsagen til den øgede militarisering og har manipuleret Filippinerne, lyder argumentet.

»USA kan ikke leve med, at andre udfordrer dets globale hegemoni,« skriver Kinas ambassadør i ASEAN i et debatindlæg i avisen Straits Times.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.