Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina indfører ansigtsscannere for at forhindre toiletpapirs-tyveri

Der forsvinder for meget toiletpapir fra offentlige toiletter i Beijing. Regeringen har nu installeret en ansigtsscanner for at identificere tyvene.

I Beijing har man installeret ansigtsscannere på et af de travleste offentlige toiletter i byen. Det skak forhindrer, at folk stjæler toiletpapiret.  REUTERS/Claro Cortes Iv (CHINA)
I Beijing har man installeret ansigtsscannere på et af de travleste offentlige toiletter i byen. Det skak forhindrer, at folk stjæler toiletpapiret.  REUTERS/Claro Cortes Iv (CHINA)

Hvis du bevæger dig ud på et af de travleste offentlige toiletter i Beijing, skal du fjerne hat og briller og lade dit ansigt scanne, før du får 60 centimeters toiletpapir udleveret.  

Ansigtscannerne er installeret, fordi alt for mange gæster stjæler toiletpapir til privat brug.

Derfor skal du også vente i ni minutter efter et toiletbesøg, før du igen har lov til at bruge faciliteterne.

Det skriver The Guardian.

Hundrede procent overvågning

Det nye initiativ har allerede skabt debat. Mange brugere kan nemlig ikke lide tanken om, at der befinder sig et kamera på toilettet. Det har blandt andet vakt røre på sociale medier, skriver The Guardian.

»Jeg troede, at toilettet var det sidste sted, jeg ville miste retten til privatlivets fred, men de overvåger mig også derinde,« skrev en bruger på Sina Weibo - en kinesisk version af Twitter.

Men overvågning er dog noget, kineserne efterhånden burde være vant til. Ifølge det kinesiske politi bliver 100 procent af Beijing nemlig overvåget af mere end 46,000 kameraer. Mens der er afsat 4,300 politibetjente til at holde øje med videomaterialet.

Problemer med udstyret

Der er allerede problemer med ansigtsscannerne på de offentlige toiletter. I nogle tilfælde har brugere skullet vente i et minut, før scannerne har gjort deres arbejde, mens de også er brudt sammen, så medarbejdere på toiletterne har været nødsaget til at distribuere toiletpapiret manuelt.

Kina har generelt stort fokus på offentlige toiletter. For nyligt afsatte de flere hundrede milliarder dollars til en »toilet revolution,« hvor de vil renovere over 100.000 offentlige toiletter i Kina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.