Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kina har lukket 13.000 hjemmesider på tre år

Kina udfører en hård censur på nettet. Google, Facebook, Twitter og The New York Times er blokeret.

Kinas præsident Xi Jinping.
Kinas præsident Xi Jinping.

Beijing. Kina har lukket over 13.000 kinesiske hjemmesider siden begyndelsen af 2015, skriver det statslige nyhedsbureau Nye Kina.

- Den kinesiske befolkning støtter disse indgreb, hedder det i de statslige medier.

Ifølge en officiel rapport er myndighederne gået efter hjemmesider, der indeholdt vold eller pornografi. Kritikere siger, at indgrebene har været rettet mod hjemmesider, som var kritiske over for det enevældige kommunistparti.

Ud over de 13.000 hjemmesider er ti millioner konti lukket ned. Det er formentligt konti på de sociale medier.

- Indgrebene har en kraftig afskrækkende effekt. Sådan lyder det fra en talsmand for et af kongressens faste udvalg, Wang Shengjun.

- Over 90 procent af kineserne støtter lukningerne, skriver nyhedsbureauet.

- Sikkerhed på internettet er vigtigt for partiets greb om magten på lang sigt, for landets fred på lang sigt og for stabiliteten og for den socioøkonomiske udvikling, skriver Nye Kina.

Kina udfører hård censur på nettet. Mange udenlandske medier, søgemaskiner og sociale medier er blevet blokeret. Det gælder blandt andet Google, Facebook, Twitter og The New York Times.

Censuren er blevet optrappet, efter at præsident Xi Jinping kom til magten i 2012.

Kina har verdens største antal af internetbrugere. Men landet har også den mest restriktive politik blandt 65 undersøgte lande. Mere restriktiv end både Syriens og Irans. Det viste en rapport i 2015 fra den amerikanske tænketank Freedom House.

Kommunistpartiets ledere i Beijing forsvarer, hvad de kalder "cybersuverænitet". De fastholder, at den såkaldt "Store Firewall" er nødvendig som forsvar for landets sikkerhed.

I Kina skal hjemmesider registreres hos myndighederne. De skal desuden sikre, at alle informationer er i overensstemmelse med alle love og regulativer.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.