Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kim Jong-un hylder Nordkoreas enorme magt efter missiltest

Den nordkoreanske leder mener, at søndagens missiltest er en demonstration af landets enorme magt.

Nordkorea bekræfter mandag, at søndagens test af et ballistisk missil forløb "succesfuldt".
Nordkorea bekræfter mandag, at søndagens test af et ballistisk missil forløb "succesfuldt".

Nordkorea bekræfter mandag, at søndagens test af et ballistisk missil forløb "succesfuldt".

Prøveaffyringen bliver af mange set som en åbenlys provokation mod USA's nye præsident, Donald Trump.

- Et mellem- til langdistance ballistisk missil - Pukgukson-2 - er succesfuldt blevet testet søndag, rapporterer det statskontrollerede nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Missilet blev affyret fra en flybase i Banghyon i en af Nordkoreas vestlige provinser. Missilet blev affyret ud over Det Japanske Hav, oplyser det sydkoreanske forsvarsministerium.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, stod ifølge styret personligt for forberedelserne til testen. Missiltesten skulle være udført "under hensynet til nabolandes sikkerhed".

Kim Jong-un udtrykker gennem de statskontrollerede medier "stor tilfredshed med at være i besiddelse af endnu et atomvåben, som bidrager til landets enorme magt".

- Tak for udviklingen af dette nye strategiske våbensystem. Vores hær er i stand til at udføre dets strategiske opgaver præcist og hurtigt både til vands og til lands, udtaler Kim Jong-un.

Donald Trump stillede søndag op på et fælles pressemøde med den japanske premierminister, Shinzo Abe, hvor han erklærede sin uforbeholdne støtte til Japan.

Det nordkoreanske missil fløj omkring 500 kilometer, før det landede i Det Japanske Hav, oplyser det sydkoreanske forsvarsministerium.

Nordkorea har ifølge nyhedsbureauet Reuters udført fem atomprøvesprængninger, inklusive to i fjor.

Selv om styret hævder at være i stand til at montere atomsprænghoveder på ballistiske missiler, så er det aldrig blevet bekræftet af uafhængige kilder.

Nordkoreas to seneste missiltest blev udført i oktober. Begge var mellemdistancemissiler af typen Musudan, og begge test mislykkedes ifølge amerikanske og sydkoreanske myndigheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.