Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kilde: Trump vil lukke for flygtninge midlertidigt

Trump kan stille flygtningemodtagelse i bero og midlertidigt lukke for visumansøgninger fra syv lande.

USA's præsident, Donald Trump, vil fredag underskrive et dekret, der midlertidigt lukker for tilgang af flygtninge fra visse overvejende muslimske lande.

Det siger en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

To store amerikanske aviser, Washington Post og New York Times, skrev torsdag, at Trump vil suspendere USA's flygtningeprogram i fire måneder.

Ifølge udkastet vil udstedelse af visum til flygtninge fra Syrien blive indstillet på ubestemt tid.

Det øvrige program, der lader flygtninge komme til USA, vil ifølge udkastet blive sat på pause i 120 dage, indtil den nye administration har udarbejdet en ny landeliste, skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig vil Donald Trump sætte foreløbig stop for, at der bliver givet visum til personer fra syv muslimske lande, heriblandt Syrien. Det skrev de to aviser, som havde set et udkast til dekretet.

Behandling af visumansøgninger fra lande, der vurderes at udgøre en terrortrussel, vil blive suspenderet i 30 dage.

Det gælder Syrien, Irak, Sudan, Iran, Libyen, Somalia og Yemen, skrev New York Times og Washington Post ifølge AFP.

Af udkastet til det nye dekret fremgik det også, at det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, får tre måneder til at udarbejde en plan om sikre zoner i selve Syrien. Her skal syriske civile kunne søge tilflugt.

Det er uklart, om den endelige udgave af dekretet vil indeholde samme ordlyd som det udkast, som New York Times og Washington Post torsdag beskrev.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.