Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kerry og Lavrov flyver til Schweiz for at mødes

Udenrigsministrene fra USA og Rusland mødes i Zürich for at drøfte kriserne i Ukraine og Syrien.

De to udenrigsministre fra Rusland og USA Sergey Lavrov og John Kerry mødtes også i december
De to udenrigsministre fra Rusland og USA Sergey Lavrov og John Kerry mødtes også i december

Moskva: John Kerry, den amerikanske udenrigsminister, mødes i næste uge i Zürich i Schweiz med sin russiske kollega, Sergej Lavrov.

Mødet finder sted den 20. januar, og det er kommet i stand, efter at ministrene torsdag talte i telefon sammen.

De to ministres chefer, præsident Barack Obama i USA og præsident Vladimir Putin i Rusland, talte i telefon onsdag om kriserne i Ukraine og Syrien.

Det russiske udenrigsministerium siger, at Kerry og Lavrov blandt andet også skal drøfte de store kriser i Syrien og Ukraine på deres møde.

Ministrene mødtes også i december. Det skete, da Kerry var i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor han i øvrigt også sagde goddag til præsident Vladimir Putin.

Konflikten i Ukraine står mellem landets militær og prorussere, der prøver at rive den østlige del af Ukraine løs.

Konflikten synes dog at være taget betydeligt af i intensitet, efter at Rusland i september begyndte sin militærkampagne i Syrien for at støtte præsident Bashar al-Assad.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at Ruslands økonomi er meget presset af de lave oliepriser og vestlige sanktioner, der er indført på grund af Ukraine-konflikten.

Men, skriver dpa, Rusland synes at have drejet opmærksomheden væk fra Ukraine og mod Syrien, hvor det har en mulighed for at bygge bedre bånd til Vesten.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.