Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaosdag i London: Hvornår melder vi os ud af EU - og hvem skal lede landet?

Den britiske regering mødes mandag på første politiske hverdag siden folkeafstemningens flertal for Brexit. Spørgsmålene står klart for alle. Nu skal regeringen finde svarene.

LONDON: Medlemmer af den britiske regering mødte mandag morgen frem til dagens kabinetsmøde for regeringens inderkreds på den berømte adresse 10 Downing Street.

»Er der en plan hr. Javid?« råbte BBCs politiske reporter fra TV-stationens tildelte plads et stykke fra indgangsdøren til premierministerboligen, da erhvervsminister Sajid Javid.

Der var ikke noget svar, og Javid forsvandt sammen med øvrige ministre ind til en premierminister David Cameron, der siden sin tale fredag nu kun er en overgangsfigur på lånt tid.

Mandag er første politiske hverdag efter det overraskende Brexit og flertal for britisk udmeldelse af EU ved EU-folkeafstemningen torsdag. Siden har alle i Storbritannien ledt efter svar på, hvad der skal ske. Nogle briter er jublende lykkelige over resultatet. Nogle briter er dybt ulykkelige over afvisningen af EU. Rigtig mange er mest lettere forvirrede og bekymrede over usikkerheden for dem selv og deres familier og for landet som sådan.

På regeringsmødet mandag skal de britiske ministre prøve at finde nogle fælles svar. To spørgsmål dominerer over alt andet:

Det ene er, hvornår den britiske regering skal og vil udløse den såkaldte »paragraf 50« i EU-traktaten. Med paragraffen aktiveret er proceduren en to års forhandlingsperiode mellem EU og Storbritannien om udmeldelsesbetingelserne. Derefter forlader briterne Den Europæiske Union.

Det andet er, hvem der skal lede landet. Cameron sagde i sin tale om sin bebudede afgang »til oktober«, at han vil udskyde beslutningen om at aktivere paragraffen til sin efterfølger. Favoritten til at blive ny premierminister og EU-modstandernes frontfigur Boris Johnson har sagt, at det »ikke har nogen hast« overhovedet med at indlede officielle udmeldelsesforhandlinger. Johnson vil derimod gerne have uofficielle forhandlinger med EU i gang hurtigst muligt.

Men realiteten i Storbritannien lige nu er, at ingen ved, hvem der reelt bestemmer, eller hvem der kan bestemme. Cameron på vej ud af Downing Street har selv opgivet sit politiske mandat til beslutningen.

Johnson har ikke noget mandat til at bestemme over den afgørende beslutning. I øjeblikket er han ikke medlem af regeringen. Den tidligere London-borgmester er specielt inviteret til mandagens regeringsmøde, men han er fortsat blot menig medlem af Underhuset for De Konservative.

»Fru Morgan, stiller De op som formand for De Konservative,« forsøgte BBC sig med et nyt spørgsmål, da undervisningsministeren Nicky Morgan mødte frem ved premierministerboligen.

Intet svar. Og som kom indenrigsminister Theresa May, der heller ikke svarede på, om hun vil stille op til posten som ny formand for de britiske konservative, der i øjeblikket ser ud til automatisk også vil overtage posten som Storbritannien nye premierminister.

»Det får vi ikke noget svar på. Men jeg kan så fortælle jer, at May helt sikkert stiller op,« lød det fra BBCs erfarne, politiske analytiker.

Han konstaterede, at en del konservative politikere er i færd med at finde ud af, hvordan de kan slippe for Johnson som partiformand og premierminister. De vil faktisk hellere stemme på »et dødt får« end Johnson, lød den farverige beskrivelse på BBC.

På vej til regeringsmødet ville Johnson ikke fortælle de fremmødte medier, om han stiller op som formand. Alt andet kan blive set som et kæmpesvigt over for britiske EU-modstandere, der anså Johnsons og justitsminister Michael Goves anbefaling af et Brexit, som en forsikring om, at der ville være politisk tyngde til at føre Storbritannien sikkert ud af EU.

»Skræmmekampagnen er ovre. Vi får ikke et nødbudget. Pensioner er sikrede, markedet er sikret,« sagde Johnson og afviste dermed Camerons og finansminister George Osbornes stærke advarsler om økonomisk kaos og alvorlige konsekvenser for briternes egen privatøkonomi. Tidligere mandag havde Osborne signaleret, at britisk økonomi er stærk nok til at vente med at tage konsekvenserne af Brexit. Men finansministeren sagde derimod ikke, at de skrappe besparelser og nedskæringer ikke vil blive nødvendige på et senere tidspunkt.

Den detalje forholdt Johnson sig ikke til, da han roste Osbornes tale. Johnson forsøgte også at berolige befolkningen om det, der er et brændende spørgsmål for mange om, hvad der skal ske med EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-lande.

»Folk fra andre europæiske lande har deres rettigheder sikret. Briter, der lever udenfor Storbritannien har også deres rettigheder sikret,« lød det.

Indtil deltagerne i mandagens regeringsmøde har fundet nogle svar på de mange uafklarede spørgsmål i den nye situation for Storbritannien, er der til gengæld ikke nogen, der helt kan svare på, hvad briters og EU-borgeres »rettigheder« egentlig vil være i hinandens lande i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.