Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaos spreder sig i Afghanistan: Taliban vinder frem og Islamisk Stat er rykket ind

Næsten to årtier efter USAs invasion kontrollerer Taleban 40 procent af Afghanistan. USA overvejer at sende flere tropper efter onsdagens bombeangreb i Kabul, der kostede mindst 80 personer livet.

En såret mand modtager hjælp på gaden efter angrebet i den afghanske hovedstad Kabul, der dræbte flere end 80 personer.
En såret mand modtager hjælp på gaden efter angrebet i den afghanske hovedstad Kabul, der dræbte flere end 80 personer.

MELLEMØSTEN: »Det var ikke os.«

Så kontant lyder beskeden til al-Jazeera fra den afghanske Talebanbevægelses talsmand, Zabihullah Mujahid.

Kort tid efter eksplosionen i nærheden af Kabuls diplomatkvarter, fralagdeTaleban sig ansvaret for angrebet, der dræbte mindst 80 personer og sårede omkring 300.

Angrebet, der er blandt de hidtil mest dødelige i det konfliktramte land, finder sted på et tidspunkt, hvor Taleban ifølge CNBC menes at kontrollere op mod 40 procent af landet.

Taleban har siden 2014, hvor NATO nedtonede sin tilstedeværelse i Afghanistan, været i stand til at vinde mere magt i en række områder. Og onsdagens angreb er en indikation af, at kaos igen spreder sig i landet 16 år efter den amerikanske invasion i kølvandet på 11. september-angrebene.

I løbet af de seneste år har Islamisk Stat også fået fodfæste i Afghanistan og endda taget ansvar for en række angreb mod civile og NATO-soldater.

Forud for ramadanen udsendte Islamisk Stat en opfordring til sine rekrutter og følgere om at intensivere angrebene i løbet den muslimske fastemåned.

Ifølge CNN finder indbyrdes kampe sted mellem IS og Taleban, fordi begge terrororganisationer kæmper om magten. Mens Taleban nyder den største opbakning blandt befolkningen, har IS også en del støtte. Især langs den pakistanske grænse.

Kombinationen af Talebans fremgang og Islamisk Stats tilstedeværelse vækker bekymring.

Ifølge CNBC ventes den amerikanske præsident Donald Trump inden for kort tid at tage en beslutning om at øge NATOs operationelle tilstedeværelse i landet med op til 50 procent. I øjeblikket er der omkring 10.000 NATO-soldater i Afghanistan.

Men selv med et amerikansk bidrag på 5.000 soldater vil det samlede antal NATO-soldater stadig ligge langt under de 130.000, der var til stede i Afghanistan i 2009.

I 2001 lykkedes det at drive Taleban fra magten i landet, og i årene, der fulgte, blev terrorbevægelsen fordrevet nogle steder og holdt i skak i andre områder. Men Taleban, der trækker på ideologisk opbakning i Afghanistan og Pakistan, har på intet tidspunkt været nedkæmpet. Derfor varsler det mere usikkerhed for Afghanistan, at IS også har meldt sig på banen i slaget om landets fremtid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.