Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan NATO både afskrække Rusland og skrue op for kampen mod terror?

Torsdag er Donald Trump til NATO-topmøde med de allierede i Bruxelles, og den amerikanske præsident kommer med en klar besked. De europæiske allierede skal bruge langt flere penge på forsvaret, og NATO skal spille en meget større rolle i kampen mod den internationale terrorisme, ikke mindst mod Islamisk Stat. I første omgang får NATO nu en formel rolle som en del af koalitionen mod Islamisk Stat - det var tidligere kun NATO-landene hver for sig, der var medlemmer af koalitionen.

Donald og Melania Trump sammen med den belgiske dronning Mathilde, kong Philippe og premierminister Charles Michel, efter det amerikanske præsidentpars ankomst til Bruxelles.
Donald og Melania Trump sammen med den belgiske dronning Mathilde, kong Philippe og premierminister Charles Michel, efter det amerikanske præsidentpars ankomst til Bruxelles.

USAs præsident, Donald Trump, har allerede tilkendegivet, at den vestlige forsvarsalliance langtfra er den overflødige organisation, som han sagde, at den var, under valgkampen. Det har ikke mindst Trumps forsvarsminister, James Mattis, beroliget alliancens europæiske medlemmer med.

Men NATO-landene vil gerne høre fra præsidenten selv, hvad hans visioner er for NATOs udfordringer de kommende år – ikke mindst kampen mod terror og hvad angår byrdefordelingen, hvor Trump kræver, at de europæiske allierede begynder at øge forsvarsudgifterne betydeligt.

NATO-mødet torsdag står i terrorens tegn efter angrebet mod koncertgæster i den britiske by Manchester, som Islamisk Stat har taget skylden for. Terroraktionen viste endnu en gang, hvor skrøbelig Vesten er i kampen mod terroren, selv om der gøres en stor indsats for at eliminere Islamisk Stat i Syrien og i Irak. NATO-landene vil samtidig gerne høre, hvad Trump fik ud af mødet med 52 sunnimuslimske stats- og regeringschefer under sit besøg i Saudi-Arabien. Den amerikanske præsident vil have skruet betydeligt op for NATOs rolle på terrorområdet og vil derfor stille større krav til alliancen som sådan og ikke kun til de enkelte medlemslande. Det handler både om vilje og om penge.

Trump: Brug for penge til forsvaret

For byrdefordelingen i NATO og ikke mindst de enkelte landes forsvarsudgifter mødte hård kritik fra Trumps under valgkampen sidste år, hvor han direkte krævede, at alliancens europæiske medlemmer betaler mere til det fælles forsvar, hvis NATO både skal kunne afskrække Europas nabo, Rusland, og samtidig skrue markant op for kampen mod terror, der rummer mange risici.

For europæerne handler det ikke mindst om Trumps forhold til den vigtige artikel fem, som han også satte spørgsmålstegn ved under præsidentvalgkampen. De europæiske allierede vil høre fra Trump selv, hvad han mener om den – NATOs såkaldte musketered – som i realiteten er rygmarven i forsvarsalliancen. Hvis et land bliver angrebet, er det et angreb mod alle.

Trump sagde under valgkampen, at det er en paragraf, der kan bøjes efter omstændighederne. Hvis et NATO-land kører friløb i forhold til at betale for den forsikringspræmie, som et medlemskab af alliancen kan opfattes som, er det ikke sikkert, at USA kommer det pågældende land til undsætning, lød det. Altså en Trump-udtalelse anno 2016. Nu er det 2017, og både forsvarsminister James Mattis og udenrigs­minister Rex Tillerson har givet tydeligt til kende, at artikel fem stadig er gældende. Men de europæiske allierede vil høre Trump sige det.

»Sandheden er, at han ikke selv har erklæret, at USA står fuldt og helt bag artikel fem. Det mangler NATO-landene at få at vide. Jeg har fået at vide, at det ikke er en tilfældighed,« siger Thomas Wright fra den amerikanske tænketank Brookings Institution til flere amerikanske medier.

Men spørgsmålet om de fremtidige forsvarsbudgetter spøger stadig i kulissen. Kun fire europæiske NATO-lande lever op til målsætning fra Wales-topmødet i 2014 om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Nogle lande – som Danmark – er meget langt fra, men det gælder også store lande som Tyskland, Italien og Spanien. USA har derfor krævet, at alle NATO-lande inden årsskiftet fremlægger en plan for, hvordan forsvarsudgifterne vil vokse i de kommende år.

USA fokuserer samtidig på en 2020-plan, der indeholder en formulering om, at landene i hvert fald inden 2020 skal indhente mindst halvdelen af det, de mangler, for at opfylde ambitionen. Tyskland har allerede meddelt, at det ikke er realistisk, mens Italien og Spanien er så langt fra og slås med så store budgetproblemer, at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre.

Men Trump vil understrege, at kravet er alvor. Spørgsmålet er mest af alt, hvor hård retorikken fra Trump bliver.

NATO bliver del af koalition mod Islamisk Stat

I spørgsmålet om international terror vil USA lægge pres på NATO-landene for at bidrage mere, og for at NATO skal spille en større rolle i den globale koalition mod Islamisk Stat, hvor NATO som alliance hidtil ikke har været medlem, selv om alle medlemslandene er en del af koalitionen.

Og onsdag aften sagde de 28 landes NATO-ambassadører god for, at NATO kan få en formel rolle som medlem af den globale koalition mod Islamisk Stat. Der er i høj grad tale om et politisk signal, da NATO på ingen måde får en direkte kamprolle, men derimod muligvis en koordinerende rolle. Især Frankrig har haft strittet imod, fordi landet har været bange for, at en formel NATO-rolle kunne mindske de arabiske landes engagement i koalitionen, der tæller hele 68 lande og institutioner.

NATO-topmødet i Bruxelles torsdag står i terrorens tegn efter angrebet i Manchester. Samtidig vil præsident Trump presse på for at få de europæiske medlemslande til at bruge flere penge på forsvaret, ligesom truslen fra Rusland også vil være et emne. Arkivfoto: Jonathan Ernst / AFP Photo
NATO-topmødet i Bruxelles torsdag står i terrorens tegn efter angrebet i Manchester. Samtidig vil præsident Trump presse på for at få de europæiske medlemslande til at bruge flere penge på forsvaret, ligesom truslen fra Rusland også vil være et emne. Arkivfoto: Jonathan Ernst / AFP Photo

Trump har netop møde Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, torsdag ved frokosttid inden NATO-mødet, og umiddelbart er det en klar håndsrækning fra Macron at bøje sig i spørgsmålet om den formelle NATO-rolle. Mødet skal især handle om, hvordan indsatsen mod terror kan styrkes, og netop USA og Frankrig spiller da også centrale roller i koalitionen.

Men her stopper USAs ambitioner ikke. NATO leverer i dag kun overordnede bidrag til kampen i form af efterretningsrapporter og overvågning med de såkaldte AWACS-fly. Noget af det kan givetvis styrkes. Men spørgsmålet er, om NATO skal spille en større rolle i at træne lokale styrker – altså en langt mere koncentreret indsats i stil med den, man har i Afghanistan, men bare i lande som Irak og Libyen.

Det er en langvarig mission, som er dyr at gennemføre, og erfaringerne fra Afghanistan er ikke entydigt gode. Men USA ønsker en større rolle til NATO på netop det område. Det vil ganske vist koste op mod en mia. dollar at gennemføre en sådan mission, men det vil styrke NATOs indsats med at skabe mere stabile samfund i kampen mod terror.

Store beslutninger i vente

Mens NATO-mødet handler om byrdefordeling og kampen mod terror, vil der i den europæiske NATO-kreds også være lande, der først og fremmest ser NATOs hovedopgave som afskrækkelse af Rusland.

»Alle er enige i, at man bør gøre mere mod terrortruslen, men problemerne begynder, når man går i detaljer. Den store udfordring for NATO er, at hvis man skulle omstrukturere til at bekæmpe terrorisme bedre end hidtil, så skal kampen mod terror inkluderes i reformen af NATOs kommandostruktur, og det ville være kontroversielt, fordi en række lande helst ser NATO bruge ressourcerne på afskrækkelse på den østlige flanke. Det gælder især de centraleuropæiske, baltiske og nordiske lande,« vurderer Lukasz Kulesa, der er forskningschef for den sikkerhedspolitiske tænketank European Leadership Network.

Han tror, at balancen kan holdes de kommende fem år, men derefter kan det blive vanskeligere at fastholde enigheden, fordi der meget vel kan være brug for store summer til både afskrækkelse og kampen mod terror.

»På fem års sigt bør det være muligt at fastholde flere dagsordner, hvor aktiviteterne mod øst og mod syd kombineres. Men derefter kan der vente nogle store beslutninger om, hvorvidt NATO skal kunne begge dele, eller bør satse endnu mere på udfordringerne mod syd. Det kan der godt være en gruppe af lande, der mener, mens en anden gruppe ser hovedtruslen komme fra øst. Her har USA typisk været limen, der bandt NATO sammen, men spørgsmålet er, om det fortsætter,« siger Kulesa.

Det siger også lidt om, hvor stor en opgave det er for NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, at fastholde tilfredsheden med NATO-samarbejdet hos samtlige 28 allierede.

På et pressemøde onsdag var han dog meget sikker på, at enigheden kommer til at holde både under og efter torsdagens topmøde.

»Det bliver et kort, men et vigtigt møde, som vil sende et stærkt signal om sammenhold og solidaritet, « sagde Jens Stoltenberg.

Han tilføjede, at en formel NATO-rolle i koalitionen mod Islamisk Stat ville være »et stærkt politisk signal om sammenhold« samt have praktiske fordele, fordi NATO måske vil kunne få en koordinerende rolle, men at det stadig blev diskuteret onsdag eftermiddag.

Få timer senere var franskmændene så overbevist, og der er dermed umiddelbart lagt op til fælles NATO-kor på topmødet torsdag. Men udfordringerne venter fortsat i rigelige mængder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.