Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan migrantstrømmen over Middelhavet bremses?

Efter flygtningeaftalen med Tyrkiet er det nu migrantpresset fra Libyen over Middelhavet mod Italien, der giver grå hår i EU. Italien, der er migranternes første destination i EU, har smidt kontroversielle løsningsforslag på bordet, men kaos i Libyen og håbløse udsigter gør det yderst vanskeligt at bremse migrantpresset fra Afrika.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Hvor stort er migrantpresset på Italien?

Gennem flere år har ruten fra det voldshærgede Libyen i Nordafrika over Middelhavet mod Italien været den centrale korridor for afrikanske migranters rejse mod EU. Efter en voldsom stigning i antallet af migranter på denne rute i marts er alarmklokkerne for alvor begyndt at ringe - både i Italien og hos naboen mod nord, Østrig, der forbereder sig på at spærre Brenner-passet for migranters videre rejse.

Foreløbigt er der ifølge FNs flygtningehøjkommissariat UNHCR, som har de senest opdaterede tal, ankommet godt 26.000 migranter til Italien i år. De fleste er økonomiske migranter, mens kun ca. 15 procent er fra lande, der giver gode chancer for at få asyl i EU. Der er kommet flest fra Nigeria, Gambia, Senegal, Elfenbenskysten, Mali og Somalia.

Efter EUs store flygtningeaftale med Tyrkiet frygter de italienske myndigheder, at også syrere, irakere og afghanere, der tidligere benyttede ruten gennem Tyrkiet, vil begynde at søge via Libyen mod EU. De italienske myndigheder estimerer, at der i alt kan komme op mod 270.000 i år mod 154.000 sidste år og 171.000 året før.

Hvilke idéer er på bordet?

Da ruten både er yderst livsfarlig - op mod 500 migranter druknede i sidste uge - og Italien hverken kan eller vil huse så mange migranter, har støvlelandet den seneste uges tid lanceret forslag om en større indsats fra EU i både Libyen og de afrikanske lande, som migranterne kommer fra. Også NATO vil Italien have stærkere involveret.

Italien har dels meldt sig klar til at lede deciderede militære missioner i Libyen, hvis den pressede, nye libyske samlingsregering beder om det, dels foreslået at NATOs mangeårige overvågningsmission i Middelhavet, kaldet Active Endeavour, får en aktiv rolle i kampen mod menneskesmuglerne.

Da det kan blive umuligt at sende migranter tilbage til det voldshærgede Libyen, vil Italien i stedet have EU til at lave omfattende aftaler med de afrikanske oprindelseslande, der skal forpligte sig til at tage de mange økonomiske migranter tilbage. Til gengæld skal EU så åbne for lovlig indvandring for forskere og kvalificeret arbejdskraft samt pumpe enorme milliardbeløb i at skabe job til de tilbagesendte migranter. Bag det forslag er en erkendelse af, at unge - især fra Vestafrika - vil blive ved med at sætte livet på spil i håbet om et bedre liv i EU, så længe jobudsigterne er håbløse i hjemlandene.

Hvad siger de øvrige EU-lande?

EU har hidtil klynget sig til håbet om, at den nye FN-støttede samlingsregering i Libyen kan få så meget opbakning fra landets mange stridende militser, at regeringen kan få nogenlunde kontrol med landet og ikke mindst den enorme kyststrækning. Sker det, har EU meldt sig klar med både hundredvis af millioner og civile træningsmissioner.

Men det ser meget svært ud lige nu, hvor magtbastionen i den østlige del af landet med en hel hær i ryggen kun bakker halvhjertet op om samlingsregeringen, og nok så skræmmende har militser med et tilhørsforhold til Islamisk Stat kontrol med store dele af den lange libyske kyststrækning, som migranterne stævner ud fra.

Der har været samtaler mellem Italien, Frankrig, Storbritannien og Tyskland om mulighederne for en decideret militær intervention i Libyen, såfremt samlingsregeringen beder om det, men dels har regeringen foreløbigt kun bedt om hjælp til at beskytte sine oliefelter, dels skræmmer sporene fra den militære intervention i Libyen i 2011, som efterlod Libyen i et kaos med tonsvis af våben efter Oberst Gaddafis fald.

Italiens idé om store aftaler med de afrikanske lande er overordnet blevet positivt modtaget, men hidtil har der ikke været vilje til at pumpe milliarder i det omfang, som Italien forestiller sig, i de afrikanske lande.

Hvad er NATOs rolle?

NATO har allerede en overvågningsmission i Middelhavet, kaldet Active Endeavour, der blev søsat efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 for at indsamle information. NATO er i gang med at gentænke mandatet for Active Endeavour, og Italien har nu bedt om, at missionen i stedet for får en rolle i kampen mod menneskesmuglerne ud for Libyens kyst.

Efter mini-topmødet mandag i tyske Hannover mellem stats- og regeringscheferne for USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien var meldingen, at de er klar til en stærkere rolle i kampen mod menneskesmuglerne, hvis ellers den libyske samlingsregering beder om det. Den italienske forsvarsminister, Roberta Pinotti, sagde ligefrem, at NATO er klar til at beslutte en mission mod menneskesmuglere ud for Libyens kyst på NATO-topmødet til juli.

I første omgang har premierministeren for den FN-støttede samlingsregering i Libyen, Fayez al-Sarraj, bedt om hjælp til at beskytte landets olieanlæg, hvoraf nogle er under angreb af militser med tilknytning til Islamisk Stat. Italien har meldt sig klar til at sende 250 soldater afsted, men NATO vil i første omgang holde sig fra en rolle på landjorden i Libyen, som både vil få store dele af Libyen samt Rusland op i det røde felt.

Fører migrantpresset til nye EU-konflikter?

Udsigten til et rekordstort antal migranter på ruten til Italien i år har fået Østrig til at påbegynde opførelsen af en grænsebarriere ved det vigtige Brenner-pas mellem Italien og Østrig. Selv om både EU-Kommissionen og Italiens premierminister Renzi raser over de østrigske planer, så mener den østrigske regering, at det kan blive nødvendigt med en stram grænsekontrol ved Brenner-passet, fordi Italien hidtil ikke har vist tilstrækkelig vilje eller evne til at forhindre migranterne i at rejse videre mod Østrig.

Migrantpresset på Italien puster derfor også til de interne konflikter i EU om håndteringen af flygtninge og migranter, der søger mod EU. EU-Kommissionen lancerede i marts en køreplan, der skal føre til, at al intern grænsekontrol i Schengen-området skal være ophørt inden årets udgang, men hvis der ikke kommer styr på migrantstrømmen til Italien, og Østrig gør alvor af Brenner-truslen, så er Schengen-samarbejdet igen truet på livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.