Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Kan det føre til skørlevned at kramme onkel Arne mod sin vilje?

En advarsel fra de amerikanske pigespejdere i forbindelse med thanksgiving sætter spørgsmålstegn ved, hvordan børn hilser på familiemedlemmer. Det er Ugens ...

Genrefoto: De amerikanske pigespejdere og deres familier har netop fået et opsigtsvækkende råd fra deres landsforening. Op til Thanksgiving anbefalede man forældre til ikke at få deres børn til at give besøgende familiemedlemmer et kram, hvis ikke de havde lyst.
Genrefoto: De amerikanske pigespejdere og deres familier har netop fået et opsigtsvækkende råd fra deres landsforening. Op til Thanksgiving anbefalede man forældre til ikke at få deres børn til at give besøgende familiemedlemmer et kram, hvis ikke de havde lyst.

… takt og tone

De amerikanske pigespejdere og deres familier har netop fået et opsigtsvækkende råd fra deres landsforening. Op til Thanksgiving anbefalede man forældre til ikke at få deres børn til at give besøgende familiemedlemmer et kram, hvis ikke de havde lyst. Det skriver New York Times.

Det lyder måske tilforladeligt nok, selv om tante Anna muligvis bliver skuffet over en mere formel hilsen fra yndlingsniecen, skabte begrundelsen en del furore.

Hvis man lærer børnene at de “skylder” et kram, blot fordi det er lang tid siden at de har set en person eller som tak for en gave, kan det starte en glidebane, der kan ende med at pigerne senere i livet føler, at de skylder en person en form for “fysisk erkendelse”, hvis de har betalt middagen eller gjort noget andet pænt for dem.

Mens mange har forholdt sig positivt til udmeldingen, mener en del, at der er ret lang vej fra som barn at give en slægtning et kram af høflighed til at føle sig forpligtet til at kvittere for middag med en hyrdetime som voksen. Døm selv til jul.

For den rene er alting rent

Meget apropos upassende opførsel over for børn er den katolske skole Blackfriars Priory i Adelaide, Australien, kommet i modvind efter opførelsen af en statue af helgenen Martin af Porres. Den gode Martin var i sin levetid (1579-1639) kendt for sit utrættelige arbejde for de fattige, og som sådan virker det oplagt at lade en statue af ham inspirere skolens elever til gode gerninger.

Problemet er, som The Independent skriver, at mens statuen, hvor Martin giver et brød til et barn ved sin side, så ganske uskyldig ud på de to-dimensionelle tegninger, som skolen godkendte, endte placeringen af det aflange brød med den ene ende foran helgenens mere intime dele og den anden mellem barnets mund og udstrakte hånd med at give et ... uønsket signal.

Statuen er nu tildækket, mens man venter på at en billedhugger giver den et mere fromt udtryk. Ikke overraskende har skæverten afstedkommet adskillige kommentarer. “Spild af penge Køb bøger. Giv lærerne mere i løn (i stedet),” lød et råd på de sociale medier.

Sex i Sydkorea

Når det kommer til sex, er Sydkorea noget mindre frisindet end her på lag. Især kvinders seksualitet er tabuiseret. Men som The Guardian kan beskrive, er det ved at ændre sig med raske skridt.

En ny generation af sydkoreanske kvinder tager bladet fra munden og kræver god sex fra ægtemænd og elskere. Sexbutikker med kurser målrettet kvinder skyder op i de store byer og i 2015 kendte landets højeste retsinstans en lov, der forbød gifte folk at have affærer, for ulovlig.

Men  den seksuelle opvågning møder modstand fra konservative dele af samfundet. Eksempelvis har Sydkoreas største søgemaskine blokeret for søgeresultater på en af de førnævnte sexbutikker. Desuden taler den populære præst,  So Kang-suk, der har en menighed på 40.000 mennesker, dunder mod de farlige tendenser. ““Selv nu, hvor denne åbenhed kommer mod os som en syndflod, kan de unge, der har fri sex, ikke se dybt i sig selv og sige, at det, de gør, er retmæssigt og passende.”

Der er åbenbart intet farligere end en selvbevidst og tilfredsstillet kvinde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.