Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan de britiske konservative tabe valget? Theresa May indleder totalkrig, men hun er dumpet til den første test

De fleste meningsmålinger viser fortsat et markant konservativt forspring, men bekymringen har trukket den australske valgguru fra sejren i 2015 ind i centrum, og hans recept har ikke ændret sig: Hold det simpelt og skræm vælgerne fra vid og sans ved udsigten til modstanderen.

Den britiske premierminister, Theresa May, besøgte onsdag fiskere i Plymouth og fandt undervejs tid til at fortsætte angrebene på Labour-lederen, Jeremy Corbyn. Foto: Leon Neal/Reuters 
Den britiske premierminister, Theresa May, besøgte onsdag fiskere i Plymouth og fandt undervejs tid til at fortsætte angrebene på Labour-lederen, Jeremy Corbyn. Foto: Leon Neal/Reuters 

Det utænkelige er nu blevet tænkt. Endda i et af det borgerlige Storbritanniens hoforganer. The Times præsenterede på forsiden en ny meningsmåling fra YouGov, der forudså 310 mandater efter valget 8. juni til de konservative ud af Underhusets i alt 650 pladser. Det resultat ville placere de konservative som landets største parti, men det ville være 20 færre mandater end valget i 2015 gav. Det ville også fjerne partiets flertal, mens det er særdeles vanskeligt at forestille sig en koalitionspartner.

Det ville naturligvis også være en fuldbyrdet katastrofe for de konservative og endnu mere for premierminister Theresa May, der udskrev valget med udsigt til en historisk stor jordskredssejr. Det behøver ikke at gå sådan, men bekymringen er vokset den seneste uge. Derfor har regeringspartiet nu hevet den australske valgguru Lynton Crosby ind i centrum af valgkampagnen, skriver flere britiske medier. Han sikrede David Cameron den overraskende sejr ved valget i 2015, og de seneste dage har man kunnet se det tydelige aftryk af hans vinderrecept: Hold budskabet simpelt og skræm vælgerne fra vid og sans ved udsigten til modstanderen ved magten.

»For at få den bedste Brexit-aftale. De konservative,« stod der på den lyseblå væg bag May ved den tale i Wolverhampton, hvor hun indledte totalkrigen mod Labour og især Labour-lederen Jeremy Corbyn.

Det simple var Mays budskab om, at valget handler om Brexit. Advarslen var, at vælgerne risikerer, at Corbyn sidder ved forhandlingsbordet i Bruxelles, når udmeldelsesforhandlingerne skal gå i gang 11 dage efter valget i Storbritannien.

»Jeremy Corbyns hjælpere kan putte ham i et smart, blåt jakkesæt til et interview – men han vil opdage, at han er alene og nøgen i EUs forhandlingslokale,« sagde May og greb en sjælden mulighed i hendes taler for en sjov bemærkning, da nogle i tilhørerskaren af konservative aktivister allerede var begyndt at le.

»Jeg ved det billede ikke er til at holde ud at tænke på. Men det er faktisk meget alvorligt.«

Talen burde ikke være grundlag for de store analyser om konservative bekymringer og problemer. May udskrev valget med henvisning til behovet for et klart mandat til Brexit-forhandlingerne og præsenterede sig selv som det eneste mulige valg for »fast og stabilt lederskab«. Men hurtigt stod det klart, at May havde meget lidt lyst til at tale om detaljer i sine Brexit-planer. I stedet var der fokus på en mulig kæmpesejr, og hvordan May kunne bruge det til at føre Det Konservative Parti i en ny retning, i fysisk forstand længere mod nord, hvor utilfredse Labour-vælgere med deres Brexit-stemme sendte et brøl ned til London om, at de er trætte af at blive overset og negligeret.

Samtidig handlede det kun om May. I det lyseblå valgmateriale stod premierministerens navn med store typer, mens man skulle se godt efter for at finde ordet »konservative«, da »Theresa Mays hold« blev præsenteret.

Men May dumpede til den første test. Hun lagde ud som en af landets mest populære politikere og i særklasse den eneste seriøse kandidat til at lede landet i en række meningsmålinger. Corbyn blev derimod vurderet lavere end Donald Trump, hvis politiske evner generelt ikke får mange stjerner i den britiske offentlighed.

Boblen synes at være bristet med et markant valgløfte i partimanifestet, der blev trukket i land efter kun få dage. Mindst lige så bekymrende for de konservative er det, at Mays personlighed ikke synes rigtig at have fænget hos vælgerne. Mange vil stemme på hende, men fornemmelsen er, at det er lige så meget, fordi de ikke ser nogen alternativer.

Det konservative slogan om »stærk og stabil lederskab« er blevet gentaget mange gange, men det er begyndt at runge hult i stil med det tidligere »Brexit betyder Brexit«, fordi der ikke rigtig kommer noget derefter, og kritikere peger på flere centrale begivenheder, hvor de i stedet beskriver hende som tøvende og ustabil.

Det behøver ikke at gå galt for de britiske konservative. Meningsmålingsinstituttet YouGov siger selv, at de har benyttet en ny form for målinger, der blev testet i EU-folkeafstemningen – og konstant pegede på flertal for »leave« - men ikke har stået en prøve ved et valg. Flere meningsmålingseksperter peger fortsat på et flertal for de konservative på mellem 50 og 100 mandater som det mest sandsynlige.

Usikkerheden bliver endnu større med det britiske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Tætte opgør i de enkelte valgkredse kan med få hundrede stemmers forskel gøre en stor forskel, og stemmerne til nummer to er spildt.

Det gør også opgaven klar for Labour og Corbyn. Partilederen har især kunnet motivere de helt unge vælgere, som det også har været tilfældet ved de to formandsvalg indenfor ét år i Labour, hvor Corbyn blev valgt og genvalgt. Et valgløfte om at fjerne betalingen for at studere på universitetet har yderligere tændt op under begejstringen. Spørgsmålet er så, om de unge møder op og stemmer. Ved tidligere valg er flere end halvdelen blevet hjemme. Pensionister stemmer derimod, og her har de konservative fortsat et sikkert greb.

Onsdag rakte Corbyn ud til en endnu større gruppe af yngre vælgere ved i sin valgkamp at hamre løs på syv års konservativt regeringsansvar for store nedskæringer i sundhedssystemet og i det offentlige generelt. En del yngre briter føler, at der blev lukket for velfærdssystemet med den alvorlige, britiske bankkrise, netop da de skulle til.

May talte derimod ondag om, at Labour vil tillade ukontrolleret immigration:

»Jeg ønsker at sikre, at vi kontrollerer immigration. Jeremy Corbyn og Labour-partiet ønsker ukontrolleret migration,« sagde May til BBC på baggrund af, at Daily Telegrahp og Daily Mail på deres forsider skriver om, at Corbyn støtter »lækkede planer« for at tillade titusinder af ufaglærte immigranter at komme ind på det britiske arbejdsmarked efter Brexit. Corbyn kaldte dokumentet et diskussionsoplæg, der ikke kom med i parti-manifestet, hvor der bliver talt om »kontrolleret indvandring«, mens han samtidig understregede behovet for udenlandsk arbejdskraft i sundhedssystemet.

Hold det simpelt, kan man næsten høre Crosby sige ved morgenmødet. En høj og tydelig advarsel til magelige vælgere om, at Corbyn rent faktisk kunne vinde, er nok heller ikke af vejen.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.