Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kampen mod Islamisk Stat giver al-Qaeda en pause

Trods våbenhvile gynger krigen i Syrien frem og tilbage. Russernes hjælp til præsident Assads syriske hær mod Islamisk Stat giver al-Qaeda en hvilepause, som terrororganisationen bruger til at generobre nyligt tabte områder.

Generobringen af Palmyra markerer "begyndelsen til enden" for Islamisk Stat, lyder det selvsikkert fra den syriske regeringshær efter sejren i oasebyen.
Generobringen af Palmyra markerer "begyndelsen til enden" for Islamisk Stat, lyder det selvsikkert fra den syriske regeringshær efter sejren i oasebyen.

JERUSALEM: Generobringen af den historiske by Palmyra fra Islamisk Stat er blevet symbol på den syriske hærs nye centrale rolle i krigen og Islamisk Stats mulige fald.

For første gang siden 2014 udtrykker både vestlige og regionale stemmer forsigtig optimisme, når det gælder kampen mod Islamisk Stat. Terrororganisationen har svært ved at bevare kontrollen over mange af de områder, den erobrede i 2014. Palmyras nylige fald bekræfter blot tendensen.

På seks måneder har den syriske præsident, Bashar al-Assad, vendt et næsten sikkert nederlag til den ene erobring efter den anden i de områder, hvor russiske bombardementer baner vej for den syriske hærs enheder.

I februar var det al-Qaedas forlængede arm i Syrien, Jabhat al-Nusra, og et væld af islamistiske oprørsgrupper, der pludselig måtte rømme landsbyer for den russisk-syriske offensiv i Aleppo-området.

I øjeblikket, mindre end to måneder senere, er fokus skiftet til Islamisk Stat, der på mindre end en uge har mistet grebet om to strategiske byer, Palmyra og Qaryatein. Og presset på Islamisk Stat fortsætter. Kurdiske kilder oplyser til Berlingske, at en offensiv vil blive indledt mod den strategiske, IS-kontrollerede by Manbij i nær fremtid. Efter Manbij er Raqqa næste stop.

I Irak står Islamisk Stat i samme truede situation. Den irakiske hær og de kurdiske Peshmerga-styrker rykker konstant i retning af IS-hovedstaden Mosul og har på det seneste taget kontrol over nogle af Islamisk Stats vigtige forsyningsruter.

Det symbolske ved generobringen af Palmyra er dog ikke kun Bashar al-Assads sejrsmarch og Islamisk Stats tilbagegang. Slaget om Palmyra er et symbol på de forskellige parters manglende evne til at vinde krigen alene og samle Syrien under ét flag. Da de syriske soldater havde drevet Islamisk Stat ud af byen og selv rykkede ind, fandt de en massegrav med 42 soldater. Det næste, de selv gjorde, var at plyndre en række af lokalbefolkningens huse.

Assad for svag til flere fronter

Den britisk-israelske mellemøstanalytiker Jonathan Spyer, der er tilknyttet tænketanken Gloria, har svært ved at få øje på, hvordan Bashar al-Assad nogensinde vil vinde hele landet tilbage. Også selv om det lykkes at besejre Islamisk Stat.

»Selv hvis Assad erobrer alle sunnimuslimske områder, vil han ikke være i stand til at regere dér i fremtiden. Det er områder, hvor lokalbefolkningen er i opposition til ham, og hvor de husker hans soldaters gerninger,« forklarer Jonathan Spyer.

Området omkring Aleppo, hvor den syriske hær for nylig erobrede større landområder, er et eksempel på den lokale modstand mod Assads regime.

Jabhat al-Nusra har den seneste uge udnyttet, at Assad har skiftet fokus til Islamisk Stat med at generobre landområder. Tirsdag i denne uge nedskød Jabhat al-Nusra et syrisk kampfly syd for Aleppo og viser hermed, at Assad er sårbar, og at nye våben hele tiden finder vej til krigens parter.

En syrisk journalist, der befinder sig i Aleppo, oplyser til Berlingske, at magtbalancerne hele tiden flytter sig.

»For to måneder siden var Assad den stærke i Aleppo-området, fordi han havde russernes støtte. Nu kæmper han i Damaskus-området og mod Islamisk Stat ved Palmyra, fordi han har russernes støtte dér. I mellemtiden benytter Jabhat al-Nusra og resten af den sunnimuslimske opposition lejligheden til at opruste og rette nye angreb mod Assads hær,« siger han.

Hans vurdering er, at de forskellige grupper ved, at Assad er afhængig af russisk støtte, og at hans egen hær er for svag til at føre krig på flere fronter. Derfor øger de presset, lige så snart Assads soldater kæmper andre steder. Inden for den seneste måned har de islamistiske oprørsgrupper skudt to syriske jagerfly ned med nogle af de våbensystemer, der stadig finder vej til oprørerne.

Spinkel våbenhvile bliver sat på spil

Thomas Joscelyn, der er redaktør på hjemmesiden Long War Journal, påpeger, at Jabhat al-Nusras strategi er at forpurre den fem uger gamle våbenhvile ved hjælp af nye konfrontationer.

»Al-Qaeda (Nusra, red.) ser sig selv som en guerillahær, der repræsenterer det syriske folk,« siger Thomas Joscelyn og forklarer, hvorfor mange oprørsområder også i fremtiden ventes at blive domineret af al-Qaedas beslutninger.

»Vesten har ikke en strategi mod Jabhat al-Nusra, og der er skabt en situation, hvor mange af de vestligt støttede oprørsgrupper kæmper side om side med al-Qaedas guerilla­jihadister,« siger Thomas Joscelyn.

Officielt er våbenhvilen i Syrien stadig intakt, og i næste uge vil forhandlingerne om en fredelig løsning på krigen fortsætte. Men krigen fortsætter også i de områder, der ikke er omfattet af våbenhvilen, og ledende skikkelser i den syriske opposition spår, at Assads offensiv mod Islamisk Stat vil føre til nye optrapninger andre steder og muligvis også smadre den skrøbelige våbenhvile og give krigens afslutning lange udsigter.

»Våbenhvileaftalen vil snart blive erklæret for død,« siger Riad Hijab, tidligere syrisk premierminister og nu en af nøglepersonerne i den syriske opposition til Assads regime.

Som mange andre har han ikke store forventninger til næste uges fredsforhandlinger. Hans begrundelse er, at der ikke eksisterer nogen international vilje til at opfylde oppositionens krav om at presse præsident Bashar al-Assad af posten som præsident.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.