Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kæmpe demonstration i Rom skal stoppe homo-partnerskaber

Mange italienere ventes at protestere over lov, der vil give flere rettigheder til blandt andet homoseksuelle.

Modstandere af lov om registreret partnerskab truer med kæmpedemonstration i Rom.De har før haft held til at forhindre ligestilling for par af samme køn.
Modstandere af lov om registreret partnerskab truer med kæmpedemonstration i Rom.De har før haft held til at forhindre ligestilling for par af samme køn.

Rom: Op mod 500.000 mennesker ventes lørdag at gå på gaden i Italiens hovedstad, Rom, for at protestere imod en lov, der vil tillade to personer af samme køn at indgå registreret partnerskab.

- Så mange mennesker som muligt skal deltage. Husk, at dette er vores eneste våben, siger Massimo Gandolfini, der er arrangører af demonstration, der har sit udgangspunkt i den store Circus Maximus-arena.

Arenaen har plads til 350.000 mennesker, men gaderne omkring den romerske hippodrom ventes også at blive fyldt.

Italien er det eneste større vestlige land, der fortsat ikke tillader registreret partnerskab mellem to mænd eller to kvinder.

Senatet i Italien tog torsdag hul på lovgivningsarbejdet. Hvis loven bliver vedtaget, får homoseksuelle par også lov til - i visse tilfælde - at adoptere hinandens børn og arve hinandens pension ved dødsfald.

Lørdagens demonstration finder sted på Familiens Dag i Italien. I 2007 blev den daværende regering med premierminister Romano Prodi i spidsen tvunget til at lægge et lignende forslag på is efter massive protester på Familiens Dag.

Støtter af en lovændring siger, at Italien bliver nødt til at følge med tiden og henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved flere lejligheder har kritiseret Italien for netop at halte bagefter på området.

Modstandere af loven bakkes op af den katolske kirke. De håber på, at det endnu en gang lykkedes at stikke en kæp i hjulet på planerne om at give par af samme køn lov til at indgå registreret partnerskab.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.