Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Justitsministerium genskaber omstridte sms'er om Trump

Nogle republikanere mener, at sms'ere viser, at FBI er forudindtaget over for præsident Trump.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

USA's justitsministerium oplyser, at det er lykkedes dets eksperter at genskabe sms'er, der har været forsvundet i fem måneder. Det er sms'er, der har været sendt mellem to FBI-folk.

Nogle republikanere mener, at disse beskeder vil vise, at FBI er forudindtaget over for præsident Donald Trump.

Justitsministeriets generalsekretær, Michael Horowitz, har sendt et brev til flere centrale republikanske kongrespolitikere. Her skriver han, at han ikke vil modsætte sig, hvis ministeriet vil give de fundne tekstbeskeder videre til udvalg i Kongressen.

De omtalte sms'er har været sendt mellem de to FBI-agenter Peter Strzok og Lisa Page.

I nogle af de famøse beskeder, der allerede er gjort offentlig kendt, omtaler de præsidenten som en "idiot" og et "modbydeligt menneske".

Efter de amerikanske medier havde skrevet om det, krævede flere politikere at se sms'erne.

Strzok og Page arbejdede tidligere med at efterforske demokraten Hillary Clintons brug af en privat server, mens hun var udenrigsminister. De arbejdede også kortvarigt for den særlige anklager Robert Mueller.

Han undersøger, om der var en forbindelse mellem Trump-kampagnen og Rusland op til valget i 2016.

En embedsmand i justitsministeriet forklarer, at der var tusindvis af FBI-telefoner hvor der ikke blev foretaget backup af telefonbeskeder.

Det var i forbindelse med, at man var ved at tage en ny software i brug. Den skulle håndtere Samsung 5-telefoner.

Nogle republikanere hævder, at de to FBI-agenter var alt for bløde og eftergivende under deres efterforskning af Clinton. Men at de siden var tilsvarende hårde over for Trump.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.