Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Juncker vil samle magten: Ser kun én topchef for EU-systemet

Kommissionsformand vil gøre EU mere demokratisk og gennemskueligt ved at have én chef for EU-systemet.

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, foreslår at forene sin position med EU-præsidentens, så det bliver til én stilling engang i fremtiden.
EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, foreslår at forene sin position med EU-præsidentens, så det bliver til én stilling engang i fremtiden.

For fremtiden skal EU-systemet være mere demokratisk.

Derfor skal stillingerne som EU-Kommissionens formand og EU-præsidenten kombineres, så det bliver til én position.

Det siger EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, onsdag i sin årlige tale om unionens tilstand. Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvornår det skal gælde fra, men understreger, at han ikke selv stiller op.

Han holder talen foran EU-parlamentarikerne i Strasbourg.

»Europa vil være nemmere at forstå, hvis en kaptajn står ved roret.«

»At have en enkelt præsident vil bedre afspejle den sande natur af vores Europæiske Union som en union af lande og en union af borgere,« siger han.

Han ser gerne, at de politiske partier i medlemslandene starter deres valgkampagner til EU-Parlamentet tidligere, så de får gennemslagskraft i hele Europa og ikke kun de enkelte lande.

Han vil udvide Schengen til Rumænien og Bulgarien, og på sigt skal Kroatien helt ind i grænsesamarbejdet.

Derudover skal alle medlemslandene have hjælp til at komme med i euroen. Danmark er dog undtaget på grund af vores forbehold.

EUs redningsfond (ESM) vil han have ændret til en valutafond med mandat til at støtte medlemmer i krise. Det forslag fremsættes til december.

Han foreslår nye retningslinjer, så afgående kommissærer fremover kan være kandidater i parlamentsvalget under samme betingelser som andre.

Desuden foreslår Juncker, at EU fremover får en økonomiminister, som kan træde ind, når et medlemsland er i økonomiske problemer og har brug for at gennemføre økonomiske reformer.

Han afviser til gengæld den franske præsident Emmanuel Macrons ønsker om en eurominister og et særligt Euro-parlament ved siden af EU-Parlamentet.

»Vi har brug for en europæisk minister for økonomi og finans. En minister, som skal fremme strukturelle reformer i vores medlemslande og træde ind, hver gang et medlemsland står over for en fundamental krise eller recession.«

»Ministeren skal stå til ansvar for Europa-Parlamentet. Vi har ikke brug for parallelle strukturer. Vi har ikke brug for et Euro-parlament,« siger Juncker.

Juncker mener ikke, at der er behov for at oprette en ny stilling. Han foreslår at udvide stillingen for den nuværende kommissær for økonomiske og finansielle anliggender, Pierre Moscovicis.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.