Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jordskælvet har skadet flere hundrede tyrkere i badebyen Bodrum

Tilskadekomne behandles i have til hospital i tyrkisk by, da bygningen har fået skader af jordskælv.

Billede af jordskælvets ødelæggelser i Bodrum, Turkiet.
Billede af jordskælvets ødelæggelser i Bodrum, Turkiet.

Mindst 358 mennesker er kommet til skade i den tyrkiske by Bodrum efter et kraftigt jordskælv natten til fredag.

Skælvet ramte i havet ud for Bodrum med en styrke på 6,7 ifølge USA's geologiske overvågning.

Af de 358 tilskadekomne er 272 kørt til hospitaler med ambulancer. Andre har selv fundet vej til videre behandling, siger sundhedsminister Ahmet Demircan.

25 personer er fortsat indlagt, fortæller ministeren. Nogle har brækket knogler, men der er ingen med alvorlige kvæstelser.

De tilskadekomne bliver behandlet i haven til et hospital i Bodrum, da skælvet har forårsaget skader på bygningen, fortæller guvernør Bekir Yilmaz ifølge avisen Hürriyet.

Værst ramt af jordskælvet var den græske ø Kos, hvor der er mange udenlandske turister og en betydelig andel af feststemte unge.

På Kos har skælvet kostet to mennesker livet. En svensker og en tyrker omkom ved en bar, hvor de ifølge græsk politi blev ramt af byggesten.

Desuden er et større antal mennesker kommet til skade på den græske ø, heriblandt har nogle alvorlige kvæstelser, rapporterer lokale medier.

Der er også meldinger om tilskadekomne tyrkere på græske øer, oplyser udenrigsministeriet i Ankara.

Tyrkiet har sendt en færge til Kos for at evakuere 200 tyrkiske statsborgere.

Skælvets epicenter er estimeret til cirka 10 kilometer syd for Bodrum og 16 kilometer øst for Kos.

Jordskælvet udløste en lille tsunami ved den tyrkiske badeby, hvor biler i gaderne ifølge NTV blev skadet af en mindre oversvømmelse.

Der skal også være sket skader på både, som blev mast ind mod kysten.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.