Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jordskælv ryster Nepals svage økonomi

Det kommer til at tage årevis for Nepal at rejse sig efter weekendens ødelæggende jordskælv. En skrøbelig politisk situation og udbredt fattigdom udgjorde i forvejen enorme udfordringer.

Den politiske og økonomiske situation i Nepal vil gøre det ekstra svært at genopbygge landet efter jordskælvet.
Den politiske og økonomiske situation i Nepal vil gøre det ekstra svært at genopbygge landet efter jordskælvet.

BEIJING: Sammenstyrtede bygninger og overfyldte hospitaler vidner om den tragedie, lørdagens jordskælv har påført befolkningen i et af verdens fattigste lande. Katastrofens omfang måles først og fremmest i antallet af dræbte og sårede. Mandag bekræftede myndighederne i Nepal, at flere end 3.600 er omkommet. Tallet vil utvivlsomt blive ved med at stige mange dage endnu.

Redningsindsatsen fortsætter i de berørte områder, mens det enorme oprydningsarbejde knap nok er gået i gang. Jordskælvet, der målte 7,9 på Richterskalaen og blev fulgt af over 100 efterskælv, har forårsaget enorme materielle skader, som det vil tage årevis at udbedre, vurderer eksperter. Store dele af vejnettet skal rives op og bygges på ny. Det samme gælder elforsyning og kommunikationsforbindelser. I hvilket omfang jordskælvet har påvirket landets dæmninger, vides endnu ikke med sikkerhed.

De første bud på de samlede økonomiske omkostninger er nu begyndt at dukke op, og alt tyder på en gigantregning til den nepalesiske stat. Den amerikanske myndighed US Geological Survey vurderer, at det samlede økonomiske tab bliver på mellem ni og 50 procent af Nepals bruttonationalprodukt – med 35 procent som det mest sandsynlige. Analysevirksomheden IHS anslår, at udgifterne løber op i fem milliarder dollar, svarende til 20 procent af bruttonationalproduktet. Store beløb for en nation og et folk, der allerede er økonomisk i knæ.

På stort set alle parametre er Nepal at finde blandt verdens fattigste lande. Regeringens målsætning er at gå fra at være et af klodens mindst udviklede lande til at være et normalt udviklingsland. Der har ganske vist været tegn på fremgang i form af økonomisk vækst på 5,5 procent sidste år, men fra et lavt udgangspunkt og sammenlignet med andre nationer i regionen halter Nepal langt efter. Ifølge FNs indeks for menneskelig udvikling, der bygger på en række forskellige faktorer som uddannelse og indtægt, ligger Nepal nummer 145 i verden. Arbejdsløsheden er på over 40 procent, og den gennemsnitlige indkomst er på 9.300 kroner om året, hvilket kun er lidt bedre end Haiti og en global bundskraber.

Mere end ti års borgerkrig

Nepals regering burde ellers have gode muligheder for at skabe større velstand for landets borgere. Efter asiatiske standarder er et befolkningstal på 30 millioner beskedent, og placeringen mellem Kina og Indien er et strategisk trumfkort, der burde give økonomiske fordele.

Men ledelse er ikke en disciplin, skiftende regeringer og monarker har excelleret i. Stridigheder blandt et væld af etniske grupper, ideologiske brydninger og lokale konflikter har gang på gang sat en stopper for udvikling og fremgang. Politisk tumult har i årtier været reglen mere end undtagelsen.

Samfundseliten i hovedstaden har aldrig været meget for at dele for mange privilegier med de fattigste egne i lavlandet tæt på Indien. Og da maoistiske oprørsgrupper i midten af 1990erne greb til våben, blev det begyndelsen på over ti års borgerkrig. Maoisternes krav om at afskaffe landets kongehus og danne en republik blev i sidste ende hørt.

Men inden da var størstedelen af kongefamilien allerede blevet offer for en blodig royal implosion. I 2001 skød og dræbte den nepalesiske kronprins ni af sine familiemedlemmer, herunder både kongen og dronningen og tog til sidst livet af sig selv. Hvorvidt prinsen var alene om at stå bag massakren i kongepaladset har lige siden givet anledning til et utal af konspirationsteorier.

I dag er den politiske situation låst fast i en proces, der handler om udformningen af en ny forfatning. Usikkerheden forbundet med landets fremtid og risikoen for nye konflikter har medført færre udenlandske investeringer.

Og en af de eneste succeshistorier risikerer nu at blive ramt som en konsekvens af de voldsomme jordskælv. Himalaya-bjergenes barske natur og høje tinder tiltrækker hvert år tusinder af turister. Branchen var udset til at vokse yderligere og skabe tiltrængte arbejdspladser. Nu vil den ødelagte infrastruktur og frygten for nye skælv og laviner sandsynligvis påvirke antallet af besøgende.

Manglen på jobmuligheder har allerede fået mange unge nepalesere til at forlade landet. I gennemsnit krydsede 1.500 personer hver dag grænsen sidste år for at finde arbejde i udlandet – i 1996 var tallet seks om dagen.

De beløb, nepalesere i udlandet sender hjem til deres familier, udgjorde i 2013 hele 28,8 procent af bruttonationalproduktet, viser tal fra Verdensbanken. Mange af pengene blev tjent på byggepladser i Mellemøsten og andre steder i Asien. Kan der siges noget positivt om tragedien i Nepal må det være, at genopbygningen vil skabe arbejde og indkomst for mange af indbyggerne i et af verdens fattigste lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.