Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jordans premierminister opgiver kontroversiel skattereform

Oprindelige planer om en ny jordansk skattereform er midlertidig skubbet til side efter otte dages protester.

Oprindelige planer om en ny jordansk skattereform er midlertidig skubbet til side efter otte dages protester.
Oprindelige planer om en ny jordansk skattereform er midlertidig skubbet til side efter otte dages protester.

Jordans nye premierminister, Omar al-Razzaz, siger, at han vil tilbagerulle planerne om en kontroversiel skattereform, der har kostet den tidligere premierminister, Hani al-Mulki, jobbet.

I otte dage har demonstranter været i gaderne i Jordan for at protestere mod de nye reformplaner.

Det fik mandag Hani al-Mulki til at indgive sin afskedsbegæring, og derefter fik tidligere uddannelsesminister Omar Razzaz til opgave at samle en ny regering.

Skattereformen ville hæve trækprocenten og reducere personfradraget.

Den er støttet af den Internationale Valutafond (IMF), der mener, at reformer er nødvendige for at få den pressede jordanske økonomi på fode efter flere år med en betydelig tilstrømning af flygtninge fra nabolande og en stigende arbejdsløshed.

Efter Hani al-Mulki opsigelse har den jordanske kong Abdullah opfordret til, at der startes en ny dialog om skattereformen.

Det har torsdag fået Omar Razzaz til at love, at de oprindelige planer lægges til side.

I stedet vil man indlede nye »brede forhandlinger« om et »nyt skattesystem, der ikke tramper på menneskers rettigheder«, lyder det.

Flere demonstranter er blevet anholdt de seneste dage og over 40 betjente er kommet til skade.

I den jordanske hovedstad, Amman, var der onsdag 2000 mennesker i gaderne.

De bar på jordanske flag og bannere med sætninger som: »Jeg er bange for min fremtid« og »korruption = sult«.

Siden januar er priserne på fødevarer som brød steget i Jordan, ligesom der allerede er kommet ekstra afgifter på flere varer.

Benzinpriserne er femdoblet siden starten af året, og prisen på elektricitet er steget med 55 procent siden februar.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.