Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jordan parat til at udlevere jihadist for IS-gidsel

En talsmand for den jordanske regering siger, at Jordan er parat til at løslade og udveksle en fængslet jihadist med en jordansk pilot, der holdes som gidsel af terrorgruppen Islamisk Stat.

Pårørende til den jordanske F-16-pilot Maaz al-Kassasbeh, som styrtede ned i Syrien sidste måned, og som efterfølgende blev taget til fange af Islamisk Stat.
Pårørende til den jordanske F-16-pilot Maaz al-Kassasbeh, som styrtede ned i Syrien sidste måned, og som efterfølgende blev taget til fange af Islamisk Stat.

JORDAN: Jordan er parat til at udveksle en kvindelig jihadist med en jordansk pilot, der blev taget til fange af terrorgruppen Islamisk Stat (IS), efter hans fly styrtede ned i det nordøstlige Syrien i december. Det siger en talsmand for den jordanske regering ifølge Reuters.

Tidligere onsdag var der forlydender om, at det var Japan, der var parat til at løslade jihadisten til gengæld for et japansk gidsel. Disse rygter blev dog senere afvist af den japanske ambassade i Jordan.

I en video, der blev lagt på nettet af Islamisk Stat tirsdag, truer terrorbevægelsen med at dræbe det japanske gidsel, som er en anerkendt krigskorrespondent, samt den jordanske pilot inden for 24 timer, hvis ikke jihadisten Sajida al-Rishaw bliver udleveret.

»Sig til den japanske regering, at den skal lægge politisk pres på Jordan,« siger stemmen i videoen, mens et billede viser det japanske gidsel, der holder et foto af den jordanske pilot.

Sajida al-Rishaw er en irakisk kvinde, der sidder fængslet i Jordan for et bombeangreb, der dræbte flere end 60 mennesker i 2005.

Bassam Al-Manaseer, formand for Jordans udenrigsanliggender, har tidligere sagt i et interview med Bloomberg, at Jordan er i indirekte samtaler med Islamisk Stat om at sikre frigivelsen af japaneren og jordaneren.

Tirsdag i sidste uge uploadede IS en video på nettet, hvor gruppen kræver 200 millioner dollars fra den japanske regering for at frigive to japanske gidsler. Tidsfristen udløb fredag morgen, og den ene japaner er siden blevet henrettet ved halshugning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.