Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Joe Biden er usikker på præsidentkandidatur i 2020

74-årige Joe Biden vil måske stille op som præsidentkandidat i 2020, hvis »ingen andre melder sig på banen«.

Joe Biden foretrækker at hjælpe andre til at blive USA's næste præsident, men afviser heller ikke selv at stille op.
Joe Biden foretrækker at hjælpe andre til at blive USA's næste præsident, men afviser heller ikke selv at stille op.

Den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden er fortsat usikker på, om han vil stille op som amerikansk præsidentkandidat i 2020.

Det siger han i et interview med Snapchat-mediet Good Luck America.

Her understreger 74-årige Biden, der var vicepræsident i otte år under præsident Barack Obama, at han ikke er ved at køre en valgkamp i stilling.

»Jeg ved ikke, om det vil være passende at stille op. Jeg gør ikke noget aktivt for det. Jeg er ikke ved at samle penge ind, og jeg snakker ikke med nogen om det,« lyder det fra Joe Biden.

Interviewet er et af vicepræsidentens første, siden han gik af i januar.

»Men der er nødt til at ske et eller andet,« siger Biden om tilstanden i USA.

»Vi bliver nødt til at få vendt skuden. Men jeg vil foretrække at hjælpe nogen med at gøre det frem for selv at skulle gøre det,« siger han.

Joe Biden fastslår dog samtidig, at han er åben for at stille op ved næste valg, hvis »ingen andre melder sig på banen«.

Biden stillede også op til at blive præsident i 1988 og senest i 2008.

I 2008 endte han i stedet med at stille op som Barack Obamas vicepræsidentkandidat. Biden var herefter vicepræsident under Barack Obama i otte år - fra 2009 til 2017.

Ved valget i 2016, hvor USA's nuværende præsident, Donald Trump, vandt over Hillary Clinton, overvejede Joe Biden også at stille op.

Han endte dog med at lade være - blandt andet på grund af sønnen Beaus død som følge af kræft i maj 2015.

»Jeg fortryder ikke min beslutning, for det var den rigtige beslutning for min familie,« siger Joe Biden.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.