Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA set med borgerlige briller

Jo den er god nok: Trump arvede et rod i Mellemøsten

Præsident Trump udtalte, at han havde arvet et rod efter præsident Obama. Når man ser på Mellemøsten, er der ikke tvivl om, at han har ret. Regionen står i flammer. Men der er mere optimistiske toner nu. USAs gamle allierede øjner håb om en mere positiv udvikling, og borgerlige kommentatorer priser hans udnævnelse af den nye FN-ambassadør Nikki Haley.

USAs FN ambassadør Nikki HaleyREUTERS/Stephanie Keith/File Photo
USAs FN ambassadør Nikki HaleyREUTERS/Stephanie Keith/File Photo

Præsident Donald Trump er kommet med mange underlige udtalelser, men de fleste borgerlige amerikanere er enige med ham i, at han arvede et rod i Mellemøsten efter præsident Barack Obama. De fleste kommentatorer peger på, at Barack Obama efterlod et kaos, svigtede sine allierede og havde en naiv tillid til regimet i Iran. Som kommentatoren Victor Davis Hanson formulerer det: »Den pludselige tilbagetrækning fra Irak i 2011, som Obama-administrationen foretog, sammen med Obamas forfejlede politiske nyordning med Rusland og Iran-aftalen om atomvåben, skabte et trehovedet monster i Mellemøsten. Hvad der gør dette monster til en dødelig trussel er samspillet mellem det iranske terrorregime og dets samarbejdspartnere Hizbollah og Assad-regimet.«

Fra første færd var det præsident Obamas strategi at få en aftale i land med regimet i Iran for at undgå, at landet fik udviklet atomvåben. Selv om ekstremisterne i Teheran udslyngede trusler mod USA og svor på, at de ville udslette Israel, kom der ikke alvorlige reaktioner fra USAs side. USAs allierede i Mellemøsten som Israel og Saudi-Arabien så fortvivlet til, mens USAs bøjede sig for Teheran. Udenrigspolitiske kommentatorer påpegede, at aftalen med Teheran var svag og ikke ville sikre, at Iran ikke hurtigt kunne få atomvåben, når aftalen udløb. Man pegede desuden på, at ophævelsen af sanktioner mod Iran ville tillade regimet i Teheran at udvide sin magt i området. Uro og ustabilitet vil være konsekvensen, advarede eksperter.

Den udenrigspolitiske kommentator Bret Stephens skrev før valget af Donald Trump i Wall Street Journal: »Iran vil først blive en normal stat, når det ophører med at være en islamisk republik. I mellemtiden er det eneste spørgsmål, hvor langt vi vil ydmyge os i håbet om at normalisere det.« Obama ville gå langt, men nu synes det at være slut, for præsident Trumps regering har reageret skarpt mod Irans provokationer, men om Trump vil ophæve den forhadte atomaftale med Iran er usikkert.

Med Trumps nye linje er der håb om at genskabe tilliden blandt USAs allierede. Der er en ekstra grund til, at mange borgerlige iagtttagere er glade for den nye udvikling. I USA har spillet i FN længe været en torn i øjet på de borgerlige. Man følte, at USA og Israel blev syndebukke for automatiske flertal i FNs organisationer, hvor arabiske lande gjorde, hvad de havde lyst til. I FNs Generalforsamling var der således i 2016 20 anti-israelske resolutioner med fordømmelser af Israel, mens der kun var fire for resten af verden.

Symptomatisk er farcen i FNs Menneskerettighedsråd, hvor de arabiske lande år efter år har fået vedtaget resolutioner mod Israel. Faktisk er ca. 50 % af alle resolutioner i dette råd rettet mod Israel. Obama-regeringen tillod denne farce at fortsætte, selv om USA som regel stemte imod bygen af resolutioner. De vesteuropæske lande plejer af fejhed og i håbet om handelsaftaler at stemme for eller undlade at stemme om de anti-israelske resolutioner, og de kan gøre dette uden konsekvenser, for vestlig presse omtaler stort set aldrig farcen i FN.

Imidlertid har præsident Trump nu udnævnt den tidligere guvernør Nikki Haley som ny FN-ambassadør. Hun overværede sin første session i FNs Sikkerhedsråd og var lamslået: »FNs Sikkerhedsråd skulle egentlig diskutere, hvordan vi opretholder international fred og sikkerhed. Men på vores møde om Mellemøsten var debatten ikke om Hizbollahs illegale opbygning af missiler i Libanon. Det var ikke om de penge og våben, som Iran giver til terrorister. Det var ikke om, hvordan vi besejrer Islamisk Stat. Det var ikke om, hvordan vi gør Bashar al-Assad ansvarlig for nedslagtningen af hundreder og tusinder af civile. Nej, istedet fokuserede mødet på at kritisere Israel, det eneste sande demokrati i Mellemøsten. Jeg er ny her, men jeg forstår, at det er sådan Sikkerhedsrådet har fungeret måned efter måned i årtier.« Og hun tilføjede: »Jeg er her for at understrege USAs stensikre støtte til Israel. Jeg er her for at understrege, at USA vil gå imod FNs anti-israelske politik.«

Haleys optræden i FN har vakt begejstring i USA. I tidsskriftet Commentary skrev redaktør Noah Rothman:

»FN-ambassdør Nikki Haley har i sin korte tid på posten demonstreret en moralsk kompetence, som hendes forgænger manglede. Haleys prisværdige mission i FN er at fortælle sandheden om USAs fjender og dets modstandere. Hendes afvisning af at tolerere institutionens fanatiske besættelse af Israel er blandt hendes mest noble bestræbelser...«

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.