Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jo Cox' mand: Hun døde for sin sag

For første gang siden drabet på den britiske politiker Jo Cox taler hendes mand til pressen. Han mener, at hendes politiske synspunkter var motiv for drabet.

Manden til den afdøde britiske politiker Jo Cox taler for første gang ud om drabet på sin kone. På trods af flere opfordringer til selv at gå ind i politik for at kæmpe videre for hendes mærkesager, siger Brendan Cox, at det vil han ikke. I stedet vil han tage sig af deres to børn på tre og fem år. Reuters/Neil Hall
Manden til den afdøde britiske politiker Jo Cox taler for første gang ud om drabet på sin kone. På trods af flere opfordringer til selv at gå ind i politik for at kæmpe videre for hendes mærkesager, siger Brendan Cox, at det vil han ikke. I stedet vil han tage sig af deres to børn på tre og fem år. Reuters/Neil Hall

København/Storbritannien. Hun elskede at tale med mennesker. Om alt fra folks drømme til et forældrepars kamp for at få nok velfærdsydelser til deres autistiske barn.

Hun kom altid for sent til toget, når hun havde holdt møder og samtaler med vælgerne i sin valgkreds.

For Jo Cox ville ikke væk fra de mennesker, hvis problemer hun ønskede at løse.

Sådan husker Brendan Cox sin afdøde kone, den 41-årige britiske politiker Jo Cox.

Den 16. juni blev hun skudt og stukket til døde af 52-årige Thomas Mair på gaden i hendes valgkreds i den mindre by Birstall i West Yorkshire. Kort efter samme dag skulle hun have holdt møder og samtaler med vælgerne i byen.

For første gang siden drabet på Jo Cox fra arbejderpartiet Labour taler hendes mand ud om det til pressen. Han mener, at hun døde for sine politiske synspunkter.

- Hun havde meget stærke politiske synspunkter, og jeg tror, at hun blev dræbt på grund af sine holdninger.

- Hun ville stå op for dem i døden, ligesom hun gjorde, da hun var i live, siger han til BBC.

Politiets efterforskning af motivet for drabet koncentrerer sig om højreekstremistiske motiver.

Jo Cox var kendt som fortaler for flygtninges rettigheder, indvandring og for at blive i EU.

Debatten om, hvorvidt Storbritannien skal forlade eller blive i EU har været meget ophedet i landet frem til folkeafstemningen 23. juni. Især retorikken i valgkampen bekymrede Jo Cox.

- Hun bekymrede sig om den politiske tone i debatten (red. der har fokuseret meget på indvandring)

- En tone, der pisker en stemning af frygt op og potentielt set også had. Jeg tror, at EU-folkeafstemningen har skabt et godt miljø for den tone, men den eksisterede også inden, siger han.

Brendan Cox udtaler sig til offentligheden for at vise sin taknemmelighed for den støtte og kærlighed, familien har fået. Det at mange andre sørger, viser især de to børn, han nu er alene med, at det er okay og normalt at være i sorg.

I London, Bruxelles og New York blev der onsdag afholdt mindehøjtideligheder for Jo Cox, som ville have fyldt 42 år på dagen.

/ritzau/afp

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.