Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Xi får genvalg i Kina og sætter sig tungt på tronen

Xi Jinping fik ikke en eneste stemme imod sig, da han blev genvalgt som Kinas præsident.

Kinas parlament har lørdag enstemmigt - og ganske som forventet - genvalgt Xi Jinping som landets præsident for en ny femårsperiode. / AFP PHOTO / Greg Baker
Kinas parlament har lørdag enstemmigt - og ganske som forventet - genvalgt Xi Jinping som landets præsident for en ny femårsperiode. / AFP PHOTO / Greg Baker

Beijing. Kinas parlament har lørdag enstemmigt - og ganske som forventet - genvalgt Xi Jinping som landets præsident for en ny femårsperiode.

Ikke en eneste i Den Nationale Folkekongres stemte blankt eller imod præsidenten. Han modtog således samtlige 2970 stemmer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I sidste uge vedtog parlamentet, at der ikke længere skal være en grænse for, hvor længe en kinesisk præsident kan sidde på posten. Det har banet vej for, at Xi kan sætte sig på den kinesiske trone uden udløbsdato.

Ved valget i 2013 blev præsidenten ikke valgt enstemmigt.

Dengang stemte en enkelt imod præsidenten, mens tre undlod at stemme. Det gav Xi Jinping en opbakning på 99,86 procent.

Den Nationale Folkekongres' delegerede er ikke folkevalgte, men udvalgte medlemmer fra kommunistpartiet.

Generelt betragtes 64-årige Xi Jinping som den mest magtfulde kinesiske leder siden det moderne Kinas første leder, Mao Zedong.

Folkekongressen valgte lørdag Xi Jinpings tætte allierede Wang Qishan som landets vicepræsident. Også vicepræsidenten kan efter sidste uges afgørelse sidde på posten på ubestemt tid.

Wang Qishan har ifølge nyhedsbureauet Reuters tilnavnet "brandmanden" i Kina for sin håndtering af den kinesiske økonomi og kamp mod korruption.

Posten som vicepræsident har traditionelt primært været formel i Kina.

Men Wang Qishan kommer formentlig til at have mere indflydelse.

- Vicepræsidenten i Kina er ikke særlig magtfuld, men det kommer an på, hvem der har jobbet, lyder det fra Jean-Pierre Cabestan, der er Kina-ekspert ved Hong Kong Baptist University.

Siden Xis tiltræden i 2013 har han taget meget magt til sig og gennemført et større opgør med modstandere i partiet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

For at bekæmpe korruption og styrke den interne disciplin i partiet er tusinder af medlemmer blandt andet blevet dømt og straffet for korruption.

Som præsident har han også stået for en stram linje over for befolkningen. Censuren er øget, og der er slået hårdt ned på kritiske stemmer.

Udenrigspolitisk står den kinesiske præsident for den mere aggressive linje, der har kendetegnet Kina de seneste år. Blandt andet med ekspansion i Det Sydkinesiske Hav og en hårdere kurs over for andre asiatiske lande.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.