Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jihadist skød politimand i Philadelphia

Det amerikanske politi siger, at en mand, som skød og sårede en politimand i en form for bagholdsangreb i Philadelphia, sympatiserer med Islamisk Stat.

New York: Det amerikanske politi siger, at en mand, som skød og sårede en politimand i en form for bagholdsangreb i Philadelphia, sympatiserer med Islamisk Stat.

- Han har svoret troskab mod Islamisk Stat og følger Allah. Det er hans begrundelse, siger en ledende politimand til journalister.

Politimanden blev hårdt såret, da han blev skudt, mens han sad i sin bil.

- Den 30-årige gerningsmand affyrede 11 skud gennem vinduet til politimanden bil, siger Philadelphias politichef, Richard Ross.

- Han gik hen imod bilen og skød og var til sidst så tæt på, at han kunne nå ind gennem vinduet, tilføjer han.

- Han har tilstået, at han begået denne feje handling i islams navn, siger Ross videre og fremhæver, at manden har nævnt Islamisk Stat.

- Men der er endnu ingen tegn på, at gerningsmanden har arbejdet sammen med andre. Han virker ikke ubegavet, men mere ekstremt voldelig.

Den 33-årige politimand, som forfulgte gerningsmanden, skal gennem adskillige operationer.

- Vi har været heldige. Jeg har svært ved at forstå, at han kan overleve dette.

Angrebet sker, en måned efter at to af Islamisk Stats tilhængere udførte en skudmassakre i Californien. Under skyderiet på et socialcenter for handicappede i den californiske by San Bernardino blev 14 dræbt og 21 såret.

Medlemmer af muslimske og arabiske samfund i USA frygtede en modreaktion efter episoden. Det var et muslimsk ægtepar, som skød og dræbte de 14 mennesker. Angrebet skete under en personalefest på centret.

Massakren rejste fornyet debat om våbenloven i USA, og præsident Barack Obama har igen opfordret Kongressen til at skærpe lovgivningen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.