Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jeppe Kofod vil kulegrave Paradise Papers i EU-regi

Landene skal samarbejde langt bedre og mere effektivt, hvis vi skal skattefusk til livs, mener Jeppe Kofod.

Jeppe Kofod (S) mener, at der skal samarbejde til mellem EU-landene for at komme skattely til livs.
Jeppe Kofod (S) mener, at der skal samarbejde til mellem EU-landene for at komme skattely til livs.

Godt 13 millioner papirer er lækket fra advokatfirmaet Appleby, der har hovedkvarter i Bermuda - de såkaldte Paradise Papers - med økonomiske hemmeligheder fra skattelylande.

Det er alvorligt, men ikke overraskende, lyder det fra medlem af EU-Parlamentet, Jeppe Kofod (S). Han er ordfører for en del af den kulegravning, der i øjeblikket er i gang i EU-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.

Han vil arbejde for, at der også bliver lavet en kulegravning af det nye, omfattende læk.

»Så vi kan arbejde videre med de her ting og få indblik i, hvad landene gør for at stoppe skattefusk og hvilke nye regler, der skal til for at stoppe det her svineri,« siger han.

Det Særlige Skattesnydsudvalg er stort set færdig med at undersøge de såkaldte Panama-papirer. Her er der tale om et læk på 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i foråret 2016.

»Vi kan se, at det er rigtig vigtigt, at vi samarbejder mellem EU-landene, og at EU er i front i kampen mod det her, at der er registre over de reelle ejere af alle selskaber og selskabsstrukturer, at der er transparens i forhold til, hvor virksomheder betaler deres skat, hvor de har deres indtjening og så videre,« siger Jeppe Kofod og fortsætter:

»De her regler skal vi have gennemført i Europa og globalt, hvis vi skal det her til livs.«

En af de største udfordringer i forhold til at bekæmpe skattely og -snyd er ifølge Kofod, at landene skal samarbejde bedre og mere effektivt med hinanden.

»Der er vi slet ikke endnu. Vi lever i en verden, hvor kapitalen og selskaber er globale, men vores eksempelvis skattemyndigheder arbejder meget nationalt, og det er et af de store problemer i den her kamp,« siger han.

Dokumenterne fra Paradise Papers handler mest om multinationale selskaber og internationale berømtheder - blandt andet den britiske dronning Elizabeth og rockstjerne Bono, der er forsanger i U2.

Men der optræder også danske navne blandt de i alt 25.000 personer og virksomheder, der er lækket informationer omkring.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.